Der er godt nyt for de 143 kvinder fra spiralskandalen, der venter på, at deres sag kommer for retten.

Institut for Menneskerettigheder går nu ind i sagen og bakker op om erstatningskravet. Det oplyser instituttet til KNR.

- Vi er trådt ind i sagen til støtte for kvinderne, fordi der efter vores vurdering er tale om meget, meget grove menneskeretlige krænkelser, siger Marya Akhtar, der er chef for juridisk afdeling i Institut for Menneskerettigheder.

Det var tilbage i marts 2024, at 143 kvinder fra spiralsagen stævnede den danske stat. De kræver hver 300.000 kroner i erstatning for at få opsat spiraler i 1960’erne og 70’erne uden samtykke. Samlet kræver de knap 43 millioner kroner.

Spiralerne var en del af danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Det viser DR-podcasten “Spiralkampagnen”.

Kvinderne var helt ned til 12 og 13 år, da de fik opsat spiraler. Flere af kvinderne fortæller om traumatiserende spiraloplægninger, der efterfølgende har haft store konsekvenser.

Derfor mener Institut for Menneskerettigheder, at de har krav på erstatning.

- Vi er med til at skrive om, hvad juraen er på det her område og på den måde vise landsretten, hvad vores vurdering er. Så man kan sige, at det er et juridisk rygstød, at vi også indgår og støtter dem i sagen, siger Marya Akhtar.

Det burde være statens ansvar

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere sagt, at den danske regering først vil tage stilling til erstatningskravet efter, at den igangværende spiraludredning ligger klar. Den skal efter planen være klar i maj.

Men ifølge Marya Akhtar burde den danske stat allerede nu give erstatning til kvinderne.

- De (kvinderne, red.) har krævet noget, som grundlæggende skulle være statens ansvar at sikre dem. Derfor er der også en uforholdsmæssig tung byrde på deres skuldre, når de skal igennem en lang og tung retssag. Og det skal de for noget, som vi fra Instituttets side mener, at de allerede nu er berettiget til, siger hun.

Ifølge Instituttet selv er det sjældent, at de går ind i retssager.

Men tilbage i august 2023 valgte de også at støtte op om gruppen af juridisk faderløse, der også har stævnet den danske stat for brud på menneskerettigheder. Sagen starter ved Østre Landsret i 2026.