Overblik: Det er der sket i spiralsagen siden start
Endnu en undersøgelse er netop gået i gang i spiralsagen.
Et nyt hold eksperter skal nemlig undersøge, om der er sket brud på menneskerettigheder i spiralsagen, og hvorvidt de tusindvis af spiraloplægninger kan betegnes som et folkedrab.
Herunder kan du læse et overblik over, hvad der er sket i spiralsagen siden sagen startede.
Spiralsagen starter
DR-podcasten “Spiralkampagnen”, der udkom i maj 2022, afdækkede, hvordan tusindvis af piger og kvinder fik opsat spiraler i Grønland i 1960’erne og 70’erne.
I podcasten står flere kvinder frem og fortæller, hvordan de helt ned til 14 årsalderen ufrivilligt har fået opsat spiraler af danske læger.
Spiralerne var meget større end dem, vi kender i dag, og har haft store psykiske og fysiske konsekvenser for flere af kvinderne.
Ifølge DR var spiralerne en del af danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst, der på daværende tidspunkt var en af verdens højeste.
Fra 1966, hvor strategien blev igangsat, frem til 1970 blev der opsat 4.500 spiraler. På daværende tidspunkt var der godt 9000 fertile piger og kvinder. Strategien gik frem til 1975.
Igangsætter udredning
Spiralsagen giver stærke reaktioner både hos grønlandske borgere og politikere, der kalder det “rystende”, “grusomt”, “skrækkeligt”. Flere politikere mener, at der er tale om folkedrab.
På forårssamlingen 2022 bliver partierne enstemmigt enige om, at der skal foretages en udredning af spiralsagen.
Samtidig udmelder naalakkersuisut, at kvinder fra spiralsagen kan få gratis psykologhjælp.
I september 2022 bliver naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte udredningen. Men godt ni måneder senere kritiserer formand for naalakkersuisut, Muté B. Egede (IA), den danske regering for at forhale udredningen.
Det får sat skub i tingene, og i maj 2023 bliver den uvildige udredning sat i gang.
Udredningen skal undersøge den historiske kontekst for spiralsagen fra 1960 til 1991, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet. Det inkluderer den konkrete gennemførelse af spiralopsætninger både for piger og kvinder her i landet og for grønlandske piger, som var indskrevet på danske efterskoler.
Udredningen forventes færdig i maj 2025 og er finansieret af den danske stat.
Kvinder kræver erstatning
I oktober 2023 kræver 67 kvinder fra spiralsagen hver 300.000 kroner i erstatning fra den danske stat for brud på menneskerettigheder. Det fortæller de til KNR.
Kvinderne er repræsenteret af advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater.
Den danske stat regerer ikke på erstatningskravet.
Knap et halvt år efter, i marts 2024, stævner 143 kvinder nu den danske stat. Dermed lyder det samlede erstatningskrav på knap 43 millioner kroner.
Kvinderne venter på at få deres sag for domstolen.
Blokade i udredning
I juli 2024 er der ballade med spiraludredningen.
Ved en midtvejsrapport kommer det nemlig frem, at den grønlandske sundhedsledelse har trukket tilladelsen om at bruge materiale i sundhedsvæsenet tilbage.
Det sker af hensyn til borgernes privatliv og personoplysninger i patientjournalerne.
Materialet skal bruges til at afdække, hvordan sundhedsvæsenet i perioden 1960 til 1991 håndterede den daværende praksis med spiraler.
I oktober oplyser naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), der er torvholder på spiralsagen for naalakkersuisut, at der er fundet en løsning på blokaden.
- Man har fundet frem til en løsning, hvor forskergruppen har fået adgang til de områder, hvor der er journaler, og de har kunne affotografere omfanget af det materiale, der er, sådan at de kan få en idé om, hvor meget materiale, der ligger rundt omkring, siger Naaja H. Nathanielsen til KNR.
Forskningsleder i spiraludredningen, Tenna Jensen, bekræfter, at forskerne har fået adgang til dele af materialet. Hun oplyser, at forskergruppen er i gang med at lave ansøgninger på det sidste materiale.
Endnu en udredning igangsættes
I august 2024 søsætter naalakkersuisut endnu en undersøgelse i spiralsagen.
Undersøgelsen er finansieret af naalakkersuisut og har til formål at undersøge de juridiske spørgsmål i spiralsagen. Herunder hvilke brud på menneskerettigheder, de pågældende kvinder har været udsat for.
Ifølge Naaja H. Nathanielsen har det oprindeligt været naalakkersuisuts ønske, at disse spørgsmål blev besvaret i den igangværende spiraludredning. Men det blev dengang afvist af den danske regering, fortæller hun til KNR.
Undersøgelsen skal også have fokus på de sager om ufrivillig præventionsbehandling, der er sket efter 1992.
Den forventes færdig i maj 2025 – samtidig med spiraludredningen.
Nye spiralsager
De ufrivillige spiralopsætninger kommer også til at trække tråde til i dag.
For i december 2022 fortæller flere kvinder til det britiske medie BBC, at de også har fået opsat prævention uden samtykke i 1990’erne og helt frem til i dag.
En rapport fra Landslægeembedet fra marts 2024 viser, at Landslægeembedet har kendskab til 15 sager om ufrivillig præventionsopsætning i perioden 1993 til 2014.
13 af kvinderne fortæller, at de har fået opsat en spiral i forbindelse med kirurgisk abort.
Både flere af de berørte kvinder og politikere har krævet, at selvstyret kommer en undskyldning til kvinderne. Ifølge Naaja H. Nathanielsen vil naalakkersuisut afvente undersøgelsen af de menneskeretlige aspekter af spiralsagen.
