Lars-Emil Johansen om Landsrådets rolle i spiralskandalen: Vi vidste ingenting
Spiralkampagnen har givet rystelser igennem det grønlandske samfund, og i disse dage er der igen fokus på sagen.
Den danske sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er i Grønland for blandt andet at diskutere spiralsagen med naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen (IA). I juni krævede et enigt Inatsisartut nemlig, at der skal foretages en udredning om forløbet, som skal igangsættes snarest muligt.
Spiralkampagnen
I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Spiralsagen, hvor tusindvis af piger og kvinder i Grønland fra 1966 til 1970'erne fik opsat spiraler som led i de danske myndigheders strategi om at mindske befolkningsvæksten, har også rystet den tidligere formand for Naalakkersuisut Lars-Emil Johansen, der kalder spiralkampagnen for "inhuman".
Og når Lars-Emil Johansens reaktion er interessant, skyldes det, at han som tidligere medlem af Grønlands Landsråd har været tættere på sagen om 1970'ernes svangerskabsforebyggelse i Grønland end de fleste.
Hvad vidste Landsrådet?
På Landsrådets forårssamling i 1973 debatterede landsrådsmedlemmerne en ny lov om vejledning for svangerskabsforbyggende metoder i Grønland.
Med på mødet var Lars-Emil Johansen, der var medlem af Landsrådet fra 1971 til 1975.
På Landsrådsmødet, som KNR har læst referat fra, skulle de grønlandske politikere give lovhjemmel til, at piger under 15 år kunne få vejledning i svangerskabsforebyggende metoder uden forældrenes samtykke, hvis de har født eller fået en abort.
Spiralerne blev ikke nævnt på mødet, men den nye lov gjorde det muligt for piger at få vejledning i prævention som eksempelvis spiral.
Arkivfoto af den spiral, som kvinder fik sat op.
Og selvom spiralerne på dette tidspunkt allerede havde været anvendt i syv år i Grønland, husker Lars-Emil Johansen ikke, at Landsrådet havde kendskab til den omfattende spiralkampagne.
- Med forbehold for, at jeg husker forkert, har jeg absolut ingen erindring om, at der skulle være en special svangerskabsforebyggelse, der hed spiralkampagnen, siger Lars-Emil Johansen, der understreger, at han skal grave 49 år tilbage i hukommelsen.
Lars-Emil Johansen fortæller, at den daværende danske regering og Landsrådet var meget optaget af "familieplanlægning", som var den politik, der førtes.
- Der var mange kønssygdomme, og derfor var der et stort fokus på, at der skulle være oplysning og almindelig familieplanlægning. Men jeg husker ikke noget om spiralkampagnen, der gav lægerne adgang til at sætte spiral i børn uden deres eller forældrenes vidende, siger han.
Hvad mener du Landsrådets rolle er i sagen om spiralkampagnen?
- Stort set ingenting. Landsrådet var performer og havde ikke nogen kompetence. Det var et såkaldt rådgivende organ for den danske regering, og det var mit indtryk, at der ikke skulle gives alt for meget mulighed for politisk debat, Lars-Emil Johansen.
Ifølge det tidligere landsrådsmedlem var de grønlandske poltikere med andre ord nikkedukker uden en egentlig beslutningskraft.
Spiralkampagnen startede i 1966 og varede i hvert fald 10 år frem. Hørte I slet ikke om, at der foregik de her spiralopsætninger?
- Jeg har ikke nogen erindring om det. Men selv hvis Landsrådet havde diskuteret det, så var regeringen ikke forpligtet til at følge Landsrådet, siger Lars-Emil Johansen og henviser til, at det føromtalte lovforslag blev fremlagt for Landsrådet tre uger før, loven skulle træde i kraft.
Danmark for Menneskerettighedsdomstolen
Ifølge DR-podcasten om spiralkampagnen har de danske myndigheder aldrig forelagt sagen om spiralkampagnen for Landsrådet. Landsrådsmedlemmerne har dermed ikke taget stilling til, om den skulle sættes i gang, før den blev udrullet.
Podcasten hæfter sig dog ved, at et af landsrådsmedlemmerne på forårssamlingen i 1973 nævner noget om spiraler.
Der stod nemlig i referatet fra mødet, som KNR også har læst, at en vejledning om prævention - som havde været diskuteret på et tidligere møde - kunne bestå af opsætning af spiraler.
jeg har personligt ikke nogen konkret erindring om det.
Det afslører ifølge DR, at politikerne mener, at ordet "vejledning" i loven dækker over et decideret indgreb fremfor kun at oplyse om prævention. "Vejledning" bliver dermed tolket som, at lægerne kunne lægge spiraler op i stedet for blot at vejlede om prævention.
Ifølge podcasten gav det grund til at tro, at de grønlandske politikere godt vidste, at det at give vejledning var det samme som at sætte spiral op.
Men det er ikke en udlægning, Lars-Emil Johansen kan genkende.
- Som sagt husker jeg ikke debatten i enkeltheder. Men jeg har personligt ikke nogen konkret erindring om det, siger han.
Står det til Siumut'eren bør sagen komme for Menneskerettighedsdomstolen.
- Man bør som et minimum sige undskyld og betale erstatning til de berørte mennesker, der i dag har fået spoleret deres liv. Og eventuelt på officielt hold overveje at indbringe Danmark for Menneskerettighedsdomstolen for overtrædelse for almindelige menneskerettigheder, afslutter han.
