Helene Naduk trommedanser med sin mor: Jeg oplever en forbundethed

Kroppen bevæger sig i takt med trommen og en aviorun, som er en lille støttepind, er placeret mellem fingrene, mens Helene Naduk Kavigak Munck synger med på familiens nordgrønlandske sange på inuktun.

Ved siden af hende står hendes mor, trommedanseren Gaz Zaa Lung fra Qaanaaq, og trommer på en qilaut (qilaat). 

27-årige Helene Naduk Kavigak Munck er ved at lære den traditionelle trommedans. I mandags optrådte hun sammen med sin mor til kulturfestivalen "Grønland i Tivoli" for andet år i træk.

LÆS OGSÅ Inspirationspris i Canada går til strubesang og trommedans

- I trommedans oplever jeg en dyb ro og forbundethed med min familie og mine forfædre. Det er en måde at komme i kontakt med den del af mig, som er fra Grønland, og min grønlandske familie, fortæller Helene Naduk Kavigak Munck, der er opvokset i Danmark.

Bærer traditionen videre

Trommedans- og sang var med kristendommens indførelse og kolonisering i mange år forsvundet i Vestgrønland. Traditionen overlevede i Nord- og Østgrønland ved at gå i arv fra generation til generation.

Helene Naduk Kavigak Munck's mor Gaz Zaa Lung begyndte at optræde med trommedans som 25-årig. Derfor kom det helt naturligt, at de to begyndte at synge og optræde sammen nu. 

For siden hun var barn har Helene været med, når hendes mor optrådte med trommedans. Og det er vigtigt for hende at bære traditionen videre. 

Se mor og datter optræde her - videoen er fra 2017.

Sangene gror dybere i hende for hver gang, de optræder, og hun mærker en større motivation for at kende sangene lige så godt, som hendes mor gør.

- Trommedans er for mig en gave, som jeg sætter stor pris på, og som jeg vil gøre mit bedste for at give videre, fordi det har en stor betydning for rigtig mange mennesker i Grønland, siger Helene Naduk Kavigak Munck og fortsætter:

- Og det betyder også meget at repræsentere Nordgrønland og vores kultur, for vi er et mindretal i forhold til resten af Grønland.

Grønland er med på listen

Det kræver mange timer at lære de helt rigtige teknikker i trommedans. Men tiden er godt givet ud:

- Det er vigtigt at bibeholde kulturen, så den ikke uddør.

LÆS OGSÅ Trommedans var gemt og glemt, men hyldes i dag af UNESCO

I december 2021 blev trommedans optaget på UNESCO's liste over immateriel kultur, som har betydning for verdens mennesker og samfund. 

Immateriel kultur handler om det levende kulturelle udtryk, som man ikke fysisk kan føle på. 

Der er altså ikke tale om en liste med malerier og statuer, men derimod kulturelle udtryk som korsang i Georgien, trompetmusik i Elfenbenskysten, gastronomitraditioner i Frankrig og flamenco i Spanien.

Dermed blev Grønland det første land i rigsfællesskabet, som får tilføjet noget til listen over immateriel kulturarv. 

- Det er lidt skæbnens ironi, at det sker i 2021 i 300-året for kolonisationens indtog i Grønland, hvor trommedans og -sang af kristendommen blev bandlyst og efterhånden forsvandt i Vestgrønland, lød det i en pressemeddelelse fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.