Aqqa Samuelsen: Borgmester forbigik beredskabet i dronesag

Siumut-politikeren kritiserer borgmesteren i Kommune Qeqertalik for at holde drøftelser om droner uden at inddrage Beredskabskommissionen.
Aqqa Samuelsen (S) kritiserer borgmesteren i Kommune Qeqertalik for at udelade Beredskabskommisionen i en sag om droner. Foto © : Privatfoto
28. september 2025 17:04

Kommunalbestyrelsesmedlem Aqqa Samuelsen (S) kritiserer borgmesteren i Kommune Qeqertalik for en alvorlig procedurefejl i en sag om droner i Danmark. 

Ifølge Aqqa Samuelsen har lokalrådet drøftet brugen af droner og de mulige sikkerhedsrisici, men uden at tage Beredskabskommissionen med på råd.

Det skriver han i en pressemeddelelse.

- Det er en stor fejl fra borgmesterens side at ignorere Beredskabskommissionen i en sag, der har direkte betydning for borgernes sikkerhed og kommunens beredskab, skriver han i en pressemeddelelse.

Aqqa Samuelsen påpeger, at kommissionen netop er sat i verden for at vurdere sikkerhedsmæssige tiltag, som kan få konsekvenser for beredskabet.

- Beredskabskommissionen spiller en central rolle i vurderingen af sikkerhedsmæssige tiltag, der kan påvirke beredskabet, og dens fravær i drøftelsen rejser alvorlige spørgsmål om kommandoveje og ansvarlighed i kommunens ledelse, skriver han.

Siumut-politikeren mener, at sagen bør tages op igen, denne gang med fuld inddragelse af Beredskabskommissionen.

Fremover skal der sikres bedre koordinering mellem beredskabsmyndigheder og de relevante instanser, understreger Aqqa Samuelsen.