Sanger medvirker i ny bog: Trommedans er en måde at stå sammen som folk
I en ny bog fra FN-organisationen UNESCO, der handler om oprindelige folks kultur, bliver den grønlandske trommedans udfoldet.
Det er musikeren Varna Marianne Nielsen, der går under kunstnernavnet Varna GL, der har bidraget til bogen “Celebrating the living heritage of indigenous peoples” (Fejring af oprindelige folks levende kulturarv, red.) med viden om trommedans. Det gør hun sammen med trommesangerne Nuka Alice Lund og Leif Saandvig Immanuelsen.
- Trommedans er mit vigtigste instrument og min vigtigste måde at udtrykke mig på og være med mig selv, fortæller Varna Marianne Nielsen.
Hun er netop landet i Nuuk, hvor hun bor med sin familie efter at have deltaget i bogudgivelsen i Paris, hvor UNESCO’s hovedkvarter ligger.
Vil føre det videre i familien
Trommedans har haft en vigtig betydning igennem generationer i Varna Marianne Nielsens familie fra Østgrønland. Men i 1940’erne og opefter forsvandt trommedansen både ud af kulturen og familien.
Fra politisk side var der nemlig fokus på at gøre Grønland mere dansk.
Varna Marianne Nielsen hørte indimellem trommedans som barn, når familiemedlemmer en sjælden gang spillede. Det var dog ikke en tradition, der blev overdraget til hende.
- Jeg har altid haft en længsel. Noget, jeg har ledt efter, men ikke rigtig kunne sætte en finger på, hvad var, siger hun.
- Da jeg hørte trommedans som barn, blev jeg hooked på det, men det var stadig noget, der var langt fra mig. Så det var først som voksen, at jeg besluttede mig for at tage det op igen for at føre det videre i min familie, fortæller musikeren.
Hun opsøgte trommedansen første gang i 2009, da hun rejste som kredsdommer i Tasiilaq.
Og i dag er trommesang- og dans en fast del af hende og hendes hverdag.
Så meget potentiale, vi ikke bruger
Det er vigtigt for Varna Marianne Nielsen, at trommedans får en større betydning i vores kultur den dag i dag. Derfor håber hun, at UNESCO-bogen “Celbrating the living heritage of indigenous peoples” bliver oversat til grønlandsk.
I forsøget på at forankre trommedans i kulturen i dag, startede hun organisationen Qilaat.org. Der arbejder for at formidle, bevare og udvikle trommedansen.
- Det er vigtigt at holde fast i trommedansen, fordi det er en del af vores kultur, en del af det, vi kommer af. Det er en måde at udtrykke sig, kommunikere og bevæge sig på, som stadig er relevant i dag, siger hun.
- Der er meget potentiale i trommedans, som vi ikke gør brug af i dag, fordi vi har tilpasset os mange andre kulturers måder at håndtere livet på, siger hun.
Trommedans kan for eksempel bruges til healing, nævner hun.
Hun håber, at trommedansen og Grønlands oprindelige kultur bliver en del af pensum i folkeskolerne, så alle får kendskab til kulturarven.
- Det er en god måde at stå sammen som folk, fordi det er en kommunikationsform uden begrænsninger, siger Varna Marianne Nielsen.
I 2021 blev trommedans- og sang optaget på UNESCO’s verdensarvliste over såkaldt immateriel kultur, som har betydning for verdens mennesker og samfund.
Den nye UNESCO-bog er tilgængelig her: Celebrating the living heritage of indigenous peoples - UNESCO Digital Library