Canadiske Keenan tog arven op fra sin oldefar: Trommedans gør os unikke
- Det her er lige præcis, hvad vi har brug for efter en pandemi. At kunne samles igen.
Sådan siger Keenan Carpenter efter ankomsten til Nuuk fra Nunavut i Canada. Han er trommedanser og deltager i denne uge i festivalen Katuarpalaaq.
Det gør han sammen med trommedansere fra både Qanaaq i nord, Tasiilaq i øst, og Sisimiut og Nuuk i vest. Men altså også canadiske trommedansere som Keenan Carpenter fra Iqaluit i Nunavut.
- Jeg ser frem til at dele sange og lære forskellige regioners måde at synge og danse på. Lære forskellige teknikker. De små forskelle, der gør os unikke, siger Keenan Carpenter til KNR.
LÆS OGSÅ Trommedans var gemt og glemt, men hyldes i dag af UNESCO
Hans oldefar var trommedanser, men det var ikke en tradition, hans bedsteforældre videreførte i familien.
- Det ville jeg ændre på, siger Keenan Carpenter, der også er drevet af en ambition om at få flere børn og unge til at interessere sig for trommedans.
Håbet om at styrke interessen for trommedans deler den 69-årige trommedanser Inukitsoq Sadorana fra Qaanaaq.
- Jeg håber selvfølgelig, at interessen for trommedans bliver endnu større, siger han blandt andet om sine forventninger til festivalen Katuarpalaaq.
Den startede mandag og slutter fredag.
Trommedans skal udvikle sig - ikke kun bevares
Festivalen foregår i Kuluthuset Katuaq i Nuuk. Ifølge direktør, Arnakkuluk Jo Kleist, er det vigtigt at samle trommedansere i en festival ikke kun for at markere trommedans som vigtig kulturarv, men også for at udvikle den.
Hun henviser til, at inuit trommedans og -sang i december sidste år blev optaget på UNESCOs liste over immatriel kulturarv.
- UNESCO er enige i, at det er en vigtig verdensarv, vi har ibladt os, og som vi skal sikre bevaringen af, men også udviklingen af. For mange er der en form for æresfrygt i overhovet af tage en tromme, en Qilaat, op, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
- Jeg håber, det her vil give mulighed for, at der er endnu flere, der synes, det kunne være sjovt, tilføjer direktøren.
Trommedans handler også om identitet
For trommedanser Sandi Vincent fra Iqaluit i Nunavut, Canada, er festivalen en mulighed for både at lære, hvad der adskiller og samler trommedansere fra de forskellige regioner.
- Jeg ser frem til at møde folk og dele, hvordan vi er forskellige, og hvad der gør os unik, siger hun.
For hende er trommedans også et spørgsmål om identitet.
- Jeg besluttede mig for at lære trommedans og sang for bedre at komme i kontakt med min identitet som inuk, siger Sandi Vincent.
Det er ikke kun canadiske og grønlanske trommedansere, der skal deltage i festivalen.
Senere på ugen slutter en trommedanser fra Alaska sig også til festivalen. Den kulminerer fredag i et stort afslutningsshow i Katuaq.