Socialområdet: Naalakkersuisut afviser hjælp – danske politikere rækker hånden frem

- Jeg ved, at vi gerne vil hjælpe. Jeg ønsker bare en større åbenhed og imødekommenhed fra Grønlands side.

Det siger tidligere formand for Grønlandsudvalget i Folketinget og nuværende grønlandsordfører for Venstre, Marcus Knuth, om situationen på socialområdet i Grønland.

Han minder om, at Naalakkersuisut i 2015 blev tilbudt enhver tænkelig hjælp fra den danske stat til socialområdet i Grønland.

Det skete under et møde i Folketingets Grønlandsudvalg efter skarp kritik af forholdene for børn og unge i den daværende Qaasuitsup Kommunia.

LÆS OGSÅ Martha Lund Olsen taler børnenes sag i Grønlandsudvalget

- Det var i kølvandet på endnu en rapport, der viste, at der var store problemer med svigt og krænkelser af børn, hvor  - som jeg husker det - samtlige danske partier sagde: ’Er der noget, vi kan gøre? Kan vi hjælpe med psykologer? Kan vi gøre noget som helst? Og det blev fejet lidt af bordet som i, at det havde man styr på fra Grønland side, siger Marcus Knuth.

Afslaget kom fra daværende naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Lund Olsen. I dag er hun direktør for socialområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, herunder i Tasiilaq.

Byen er stadig hårdt ramt af seksuelle overgreb. selvmord og omsorgssvigt, fastslår flere tilsynsrapporter og senest DR’s dokumentar ”Byen hvor børn forsvinder”.

I 2016 indgik Martha Lund Olsen som naalakkersuisoq dog en aftale med den daværende socialminister Karen Ellemann (V) om bistand fra danske fagfolk, hvis Selvstyret ønskede det.

Naalakkersuisoq afviser stadig hjælp

Marcus Knuth understreger, at tilbuddet om et samarbejde mellem danske og grønlandske myndigheder på socialområdet stadig står ved magt.

- Jeg ved jo, at vi fra dansk side rigtig gerne på tværs af alle partier vil gøre, hvad vi kan, for at komme med en hjælpende hånd, siger han.

Men nuværende naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S), afviser på forhånd hjælp fra den danske stat, selv om hun erkender, at udfordringerne er store.

LÆS OGSÅ Hjælp fra Danmark giver ingen mening

- Det giver ingen mening, hvis der skal komme folk udefra og hjælpe de grønlandske borgere, for vi har set mange gange, at når de rejser væk igen, er problemet der stadig, sagde hun til KNR tidligere på ugen.

Flertal af danske partier bag tilbud

Men også hos Socialdemokratiet er grønlandsordfører Karin Gaardsted parat til et grønlandsk-dansk samarbejde for at give flere grønlandske borgere bedre hjælp på socialområdet i Grønland.

Men man ikke kan hjælpe nogen, der ikke ønsker hjælp, påpeger hun.

- Det er selvfølgelig helt nødvendigt, at Grønland ønsker hjælp. Ellers vil alting jo blive misforstået, hvis der kommer nogen og skal arbejde på et område, hvor man ikke er velkommen, siger hun.

Hun opfordrer dog Naalakkersuisut til at fokusere på børnenes tarv frem for at frygte et samarbejde med danske fagfolk.

- Jeg kan ikke se, hvad det er, man i Grønland skulle miste ved at få hjulpet børn og unge. Det er jo ikke et nederlag, men en meget, meget svær opgave, siger hun.

LÆS OGSÅ Tasiilaq har været præget af lappeløsninger

Også Radikale Venstre understreger, at partiet ønsker et samarbejde mellem Grønland og Danmark på socialområdet –af frivillighedens vej, siger partiets grønlandsordfører, Martin Lidegaard.

- Jeg synes, vi bør kontakte Grønland. Få nogen til at gribe knoglen og ringe og tale om et uforpligtende samarbejde. Jeg synes ikke, man skal bruge ord som ’hjælp’, men at vi har en fælles opgave.

Dansk Folkeparti foreslår til gengæld, at staten helt skal overtage ansvaret for socialområdet i Grønland midlertidigt. Det afviser både Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre dog.