Børnetalsmand: Tasiilaq har været præget af lappeløsninger

Forholdene for børn og unge i Tasiilaq har de seneste dage skabt voldsom debat, efter at DR viste dokumentaren, "Byen, hvor børn forsvinder", mandag aften.

Børnetalsmanden, Aviaja Egede Lynge har besøgt Tasiilaq flere gange, og hun fortæller, at der er alvorligt brug for psykisk hjælp i byen.

- I forhold til Tasiilaq skal vi huske, at psykisk hjælp er en stor mangelvare, og det er virkelig noget, der mangler her og nu, siger Aviaja Egede Lynge.

LÆS OGSÅ Kommuneqarfik Sermersooq erkender svigt på socialområdet i Tasiilaq

Børnetalsmanden kritiserer, at der fra politisk hold ikke er blevet lavet varige løsninger på de massive sociale problemer i Tasiilaq.

- Der er jo masser af kræfter i samfundet, men problemet er bare, at det desværre også er der, der sker lappeløsninger og brandslukning, fordi det er så ubehageligt, siger Børnetalsmanden.

Ingen forbedringer

I 2016 lavede Aviaja Egede Lynge på baggrund af sit besøg i Tasiilaq en rapport, som konkluderede, at halvdelen af børnene i byen havde en socialsag kørende hos kommunen, og DR-dokumentaren viser, at der ikke er sket forbedringer siden.

LÆS OGSÅ Tasiilaq: Trods underskriftindsamling er der ikke sket forandringer for socialt udsatte

Samme ordlyd kom tirsdag fra Martha Abelsen, som er Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet.

- Vi skal tæt på befolkningen og finde ud af, hvad det er, vi skal gøre for at overkomme problemerne, sagde hun til KNR. 

I dokumentaren kom det også frem, at hver tredje barn i Tasiilaq udsættes for seksuelt misbrug. 

Beboerne vil inddrages

Børnetalsmanden opfordrer derfor politikerne til at arbejde tæt sammen med befolkningen, når problemerne skal løses.

I 2016 var hun på besøg i Tasiilaq for at høre byens indbyggere, hvad de mener, der skal gøres ved problemerne med omsorgssvigt og misbrug.

Og her var budskabet klart: De vil gerne inddrages i de løsninger, der bliver lavet.

LÆS OGSÅ Familieudvalget afventer kommunen om Tasiilaq-sag

- Der skal tages mere udgangspunkt i deres styrker. I forhold til deres styrker peger de specielt på deres kultur. De har en stor samhørighed i forhold til at tage større ansvar. Og så ønsker de også, at der tages udgangspunkt i deres identitet, deres tankesæt og deres måde at leve på, siger Aviaja Egede Lynge

I Tasiilaq er beboerne eksempelvis meget glad for lære i grupper, og dét vil de gerne have medregnet i deres løsning.

- Hvis man vil komme og lave nogle tiltag i forhold til forældreskab eller andre ting, så lærer de bedst i grupper, og de vil have det på måder, som ikke bare er foredrag, men gennem aktiviteter, siger Børnetalsmanden og fortsætter:

- I det øjeblik, man arbejder meget tættere med borgerne, som befolkningen i Tasiilaq også selv ønsker, så kommer der også nogle rigtig gode anbefalinger fra dem om, hvad de mener, der virker.