Mette Frederiksen undskylder til danske børnehjemsbørn - 22 grønlandske børn må vente

Kristine Heinesen har allerede ventet 68 år på ét helt særligt ord - men hun kommer til at vente lidt endnu.

- Det har jeg det sådan set dårligt med, siger hun.

Ordet, hun venter på, er det simple, men svære "undskyld".

Og undskyldningen skal falde fra den danske stat som en erkendelse af, at det var forkert, da danske myndigheder og Dansk Røde Kors i 1951 sendte 22 grønlandske børn - herunder den dengang fem-årige Kristine Heinesen - til Danmark som led i en skole- og kulturreform for Grønland.

LÆS OGSÅ De har ventet 68 år: Nu skal de bare vente et år mere

Her skulle børnene lære dansk og være rollemodeller, som kunne løfte det danske sprog og skolesystemet, når de kom retur til Grønland.

Men de fleste kom ikke tilbage til deres familier. I stedet blev de sendt på børnehjem i Grønland og led store afsavn til familier og den grønlandske kultur, som de blev fjernet fra.

'Der er rigeligt med dokumentation'

Og det har Mette Frederiksen lovet at sige undskyld for - modsat sine forgængere i Statsministeriet.Det meddelte hun under en tale på Folkemødet i juni, mens der stadig var regeringsforhandlinger.

Nu har Statsministeriet sat dato på en undskyldning: 13. august er der et arrangement på Marienborg, hvor flere hårdt prøvede skæbner er inviterede. Det drejer sig blandt andet om børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland, hvor børn blev udsat for vold, vanrøgt og fysiske forsøg fra 1946 til 1976. Men de grønlandske eksperimentbørn står ikke på listen over inviterede. 

Det oplyser Statsministeriet til KNR. 

LÆS OGSÅ Mette Frederiksen lover en undskyldning til eksperimentbørnene

Statsminister Mette Frederiksen vil nemlig vente på den udredning, som Naalakkersuisut og den tidligere Løkke-regering indgik i marts. Den skal kortlægge både grønlandske og danske myndigheders ansvar for forløbet.

LÆS OGSÅ Partier strides om eksperiment-kommission

Men det er uforståligt, mener Kristine Heinesen. Hun synes, at der allerede er rigeligt med dokumentation til en undskyldning.

- Hvad er det, de vil undersøge mere? Jeg synes, at vi har fortalt så meget om, hvad der er sket for os børn. Så jeg synes, at de skal holde, hvad de har sagt med, at de vil give en undskyldning, siger hun.

Hun henviser især til journalist og forfatter Tine Brylds bog "I den bedste mening", som dokumenterer forløbet om blandt andet tvangsflytningen og børnehjemsophold for de 22 grønlandske børn i 1951.

LÆS OGSÅ Både Danmark og Grønland har ansvaret for eksperimentbørnene

Hertil kommer flere afhandlinger, interviews og filmen "Eksperimentet" fra 2010, der er baseret på Tine Brylds bog.

Kielsen: Venter på udredning

Med udsættelsen følger den danske regering dog aftalen med Naalakkersuisuts om en udredning. I juni sagde formanden for Naalakkersiusut, Kim Kielsen:

- Den nye statsminister har allerede sagt, at hun vil undskylde. Selvom vi sætter stor pris på det, så foretrækker vi også at vide, hvad undersøgelsen finder frem til.

Det var formanden for Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut, Laura Taunajik (S), dog ikke enig i. 

- Jeg synes, at man burde have udredt disse ting for mange år siden. Jeg mener ikke, at man bør forsinke arbejdet yderligere.

Hun bliver bakket op af både Partii Naleraq og IA i Folketinget.

LÆS OGSÅ Undskyldning eller ej: Sagen skal stadig undersøges

Kristine Heinesen krydser fingre for, at statsminister Mette Frederiksen ikke trækker i land efter udredningen.

- Det håber jeg ikke, at hun gør. Det håber jeg virkelig ikke. Jeg synes, de skal til at komme med den undskyldning.

- Det betyder rigtigt meget for mig - og formentlig også for de andre i familien. At man kan få ro i sindet, siger hun.