To spørgsmål, syv partier: Kim Kielsen og Siumut

I denne uge får hver af de syv opstillede partier til Inatsisartutsvalget lov at svare på to vigtige spørgsmål og nu er turen kommet til Siumut.
Skrevet af Bikki P. Kleist
22. april 2018 11:45
Versionist Simon Uldum -

Spørgsmålet til formand for partiet Siumut, Kim Kielsen, er: Hvad er den største udfordring for Grønland i dag?

- Vores nuværende økonomiske situation, som har en stor påvirkning på alle vore målsætninger, siger Kim Kielsen og fortsætter:

#IQ2018
KNR vil I dagene frem mod valget bede partierne svare på to spørgsmål:

Hvad er landets største udfordring?
Hvordan vil I løse den?

Du kan finde partiernes svar på KNRs temaside om valget #IQ2018

- Vi skal have råd til at give uddannelsesniveauet et løft, vi ønsker at gennemføre forskellige sociale tiltag og skal have råd til disse, og hvis vi skal videre, skal vores økonomi bruges til at give et løft indenfor sundhedsvæsenet, det sociale område, uddannelsesområdet og byggeriet, vi kan derfor ikke komme udenom at vi finder en løsning på disse områder, siger Kim Kielsen.

LÆS OGSÅ Partii Naleraq

LÆS OGSÅ Samarbejdspartiet

Og hvad vil Siumut og Kim Kielsen så gøre for at løse problemet?

- Vi er i gang med en masse forskellige tiltag, derfor er det vigtigt at vi får rettet op på vores økonomi, vi forsøger at forbedre uddannelsesområdet, for at give borgerne bedre vilkår, siger formanden for Siumut og fortsætter:

- Vi har også initiativer i gang, som skal give os nye indtjeningsmuligheder. Vi vil lave nye lufthavne, udvikle fiskeriet for at skabe større eksport. Og indenfor det sociale område vil vi gerne aktivere de arbejdsdygtige, for på den måde at give kompetenceniveauet et løft, siger formand for Siumut, Kim Kielsen.

LÆS OGSÅ Nunatta Qitornai

LÆS OGSÅ Demokraterne

LÆS OGSÅ Inuit Ataqatigiit

LÆS OGSÅ Atassut