Naleraq: Giv kvinderne i spiralsagen erstatning til nytår
- De, der fik opsat en spiral ufrivilligt, skal selvfølgelig have erstatning. Og størrelsen af den – det er ikke noget, vi behøver en større undersøgelse af.
Sådan lyder det fra Naleraqs formand, Pele Broberg, når det gælder den erstatning, der er blevet lovet til de kvinder, som efter januar 1992 fik opsat prævention uden samtykke af det grønlandske sundhedsvæsen.
Det var naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen (S), der øjensynligt var lidt for hurtigt ude, da han i slutningen af november stolt sagde, at der var 300.000 kroner på vej til 15 af de berørte kvinder.
I hvert fald lød meldingen fra naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja Nathanielsen (IA), få dage efter, at der først kan sættes konkrete tal på antallet af kvinder og størrelsen på deres erstatning, når undersøgelsen af spiralsagerne er færdig. Hvilket først forventes at være til september 2025.
Men det giver Pele Broberg ikke meget for.
- Vi skal ikke udsætte nogen, der allerede har været igennem en hel del, for endnu mere bureaukrati og unødvendig udtrækning af sagen. Vi skal bare gøre det, vi har lovet, vi ville gøre, siger han.
Når man har afsat 4,5 millioner på finansloven til erstatning, ser Pele Broberg ikke nogen grund til at vente med at udbetale dem til de 15 kvinder, som er blevet identificeret indtil videre.
Det på trods af, at Naaja Nathanielsen gjorde det klart, at man endnu ikke ved, hvor mange kvinder – udover de 15 som Landslægeembedet kender til – der er berørte, og hvad de helt præcist er blevet udsat for.
Det afskrækker umiddelbart ikke Pele Broberg.
- Man har en finanslov fra 2025, som træder i kraft dér. Og det øjeblik, der står et erstatningsbeløb klart, så kan man udbetale det, uden at udskyde det, siger han.
Dermed afviger Naleraqs holdning fra sine oppositionskollegaers.
Både Demokraatit og Atassut mener - ligesom naalakkersuisut - at man skal undersøge sagen til bunds, inden man smider et beløb på bordet.
- Hvis vi handler baseret på forkerte tal, skal sagen genoptages efterfølgende, lyder det fra Atassuts formand, Aqqalu Jeremiassen.
Naalakkersuisut holder fast
Viser det sig, at omfanget af spiralsagerne fra efter 1992 er større end først antaget, mener Pele Broberg fra Naleraq ikke, at det bliver noget problem at finde flere penge.
- Når vi kan give 4 milliarder til enkelte lufthavnsprojekter, så kan vi også tage os tid til at tage os af vores egne borgere, som i høj grad er blevet påvirket af det her, siger han.
Talspersonen for spiralsagen, Naaja Nathanielsen, fastholder over for KNR, at det er nødvendigt at afslutte undersøgelsen af spiralsagerne efter 1992.
I et skriftligt svar på Pele Brobergs kritik skriver hun, at naalakkersuisut ikke ønsker at trække tiden ud over for de berørte kvinder.
- Ekspertgruppen nedsat af naalakkersuisut og den uafhængige forskergruppe, der er nedsat i samarbejde med den danske stat, bliver begge færdige næste år, skriver hun og fortsætter:
- Til den tid vil vi vide, om der for eksempel er flere kvinder, der er berørte. Det er nødvendigt at vide, før vi kan afslutte sagen. Det er en svær sag for os alle – men allermest for de berørte kvinder.