Overblik: 99 af 161 kvinder fik sat spiral op efter sundhedsvæsenets ønske
Siden 2022 har en stribe kvinder stået frem og fortalt deres historie i spiralsagen. De fleste med ar på både krop og sjæl.
Mange har talt om, at de oplevede spiralopsætningerne som et overgreb og absolut ikke noget, de selv havde givet tilladelse til.
Og nu viser et nyt notat fra Landslægeembedet, hvad der præcis har været den konkrete anledning til, at kvinderne fik spiral uden deres eller i flere tilfælde deres forældres samtykke.
Det sker ud fra i alt 161 registreringer, som Landslægeembedet har lavet siden maj 2022, hvor sagen kom frem. Registreringerne er lavet ud fra henvendelser fra kvinder, som fik sat spiraler op fra 1966 til 1991.
Grønland var på det tidspunkt et dansk amt, og de danske myndigheder ville gerne have, at der blev født færre børn i Grønland.
Få et overblik over anledningerne til spiralopsætningerne her.
Flertallet af kvinderne blev indkaldt til lægen
Langt hovedparten af kvinderne - helt præcis 99 af de 161 sager - fik ikke opsat spiraler, fordi de selv havde opsøgt lægehjælp. De fik det alene på initiativ af de danske sundhedsmyndigheder i Grønland.
Det skete efter en klar anbefaling fra chefdistriktslægerne i næsten alle lægedistrikter i efteråret 1966.
Kvinderne blev - ofte som meget unge eller børn - indkaldt til at møde på et sygehus eller anden sundhedsklinik for at få opsat en spiral eller et andet præventionsmiddel. Ofte med hjælp fra ansatte på skoler, kollegier og skolehjem, står der i notatet.
- Et mindre antal beretninger vedrører forhold sket i Danmark, står der i notatet.
Samme beretninger har KNR fået fra en række kvinder. Det gælder for eksempel Arnaq Johansen, der som bare 12-årig i 1978 var til et besøg ved lægen i Upernavik. Her fik hun uden varsel opsat en spiral.
- Jeg kan tydeligt huske, hvor meget, jeg skammede mig. Jeg var næsten i pubertetsalderen, og jeg havde aldrig vist mig på den måde før. Jeg lukkede bare mine øjne, fortæller hun.
Hovedparten af episoderne, hvor piger og kvinder blev indkaldt til en læge, skete i 1970'erne. Ud af de 99 tilfælde er der over 10 beretninger fra hver af byerne Maniitsoq, Uummannaq og Aasiaat. Der er dog registreringer af tilfælde fra alle landets byer på nær Ittoqqortoormiit og Kangaatsiaq.
Tallene er et minimum, fordi der formentlig eksisterer flere tilfælde, men hvor kvinderne ikke har indberettet det til Landslægeembedet.
Spiraler sat op efter fødsel
En anden anledning til at få opsat spiral i kvinderne eller anden form for præventionsmiddel uden samtykke fra kvinderne har været efter en fødsel, viser Landslægeembedets registreringer.
30 ud af de 161 indberetninger handler om det.
- De fleste sager er fra 1970’erne. Nogle af de fødende var meget unge, står der i notatet.
Tallene viser, at der i tiden fra 1966 til 1975 var et fald i fødsler. I gennemsnit fødte næsten hver kvinde fra 15-45 år syv børn. Det tal faldt til 2,4 børn i gennemsnit.
Spiral sat op efter en abort
Den tredjestørste kategori af indberetningerne handler om spiraler, som er sat op uden kvindens samtykke i forbindelse med en abort - enten en spontan abort eller en kirurgisk abort.
I alt har Landslægen registreret 17 tilfælde i forbindelse med abort ud af de 161 indberetninger.
Episoderne har især fundet sted fra 1977 og er efter dét år den primære årsag til, at kvinderne får opsat spiraler.
En af de kvinder, der oplevede at få opsat spiral efter en abort, er Inge Thomassen. Hun blev gravid som 14-årig og fik på befaling af sine forældre foretaget en abort i 1978.
Først i 1995 opdagede en læge i Maniitsoq, at hun havde en spiral siddende i livmoderen, som havde ødelagt vejen til æggestokkene. Inge Thomassen og hendes mand har aldrig fået børn.
Sidst, men ikke mindst, er der 30 beretninger om spiralopsætninger uden samtykke. I de sager har Landslægeembedet registreret en anden anledning end de tre øvrige, eller hvor anledningen til spiralopsætningen ikke er kendt.
15 sager registreret, efter Grønland overtog sundhedsområdet
Men der er også indberetninger på spiralopsætninger uden samtykke, efter Grønland selv overtog sundhedsområdet i 1992.
Landslægeembedet kender til 15 sager mellem 1993 og 2014. Ud af de 15 kvinder fortæller 13, at de har fået opsat en spiral i forbindelse med en kirurgisk abort.
KNR har tidligere bragt Emma Kuko og Arnaq Knudsen-Frederiksens oplevelser om at få opsat spiral efter 1992. Det skete i 2009 og 1997.
I marts sidste år sagde daværende naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen (IA), i et interview til KNR om spiralsagerne i nyere tid:
- Det er meget beklageligt, at kvinderne bliver behandlet uden deres samtykke. Det burde ikke ske.
Siden har Agathe Fontain (IA) overtaget posten. Og i knap et halvt år har KNR forsøgt at få et interview med hende for at spørge, hvordan kvinderne, som har fået opsat spiral efter 1992, skal forholde sig, og om der skal placeres et ansvar for episoderne.
Desværre har Agatha Fontain foreløbig ikke reageret på KNR's henvendelser.
