28-årige Emma Kuko havde spiral i ni år uden at vide det: Det gør mig meget vred
Emma Kuko kan stadig genkalde sig det chok, hun fik, efter at lægen havde undersøgt hende.
Igennem flere år havde hun haft en mistanke om, at der var noget forkert i hendes krop.
Og den dag i 2019 blev årsagen fundet. Lægen fandt nemlig en spiral, som Emma Kuko ikke anede, at hun havde.
- Det var selvfølgelig en helt forfærdelig dag, og jeg kunne ikke stoppe med at græde. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg aldrig skal have spiral igen, siger Emma Kuko.
Men det er ikke en oplevelse, hun er alene om.
Det engelske medie BBC har nemlig talt med flere kvinder i Grønland, der ligesom Emma Kuko har oplevet at få spiraler og p-stav uden samtykke op gennem 00’erne.
Fælles for historierne er, at kvinderne har fået opsat spiral og p-stav i forbindelse med operationer såsom abort. En p-stav er en præventionsform, hvor en tynd plastikstav opereres ind i armen.
At det er sket uden samtykke er et ekko fra 1960’erne og 70’ernes spiralhistorier i DR-podcasten ”Spiralkampagnen”, hvor flere kvinder fortæller om at få spiral som unge efter lægens beordring. Spiralerne var en del af danske myndigheders strategi om at mindske befolkningstilvæksten i Grønland.
Spørgsmålene hober sig op
Emma Kukos spiralhistorie starter på operationsbordet i Tasiilaq.
For det eneste tidspunkt hun kan komme i tanke om at have fået sat en spiral op, er i forbindelse med en abort, hun fik foretaget som 16-årig i Tasiilaq i 2010.
- Ved et gynækologisk tjek i 2019 opdager Emma Kuko, at hun har en spiral, som hun ikke vidste, at hun havde.
- Det eneste tidspunkt hun kan komme i tanke om at have fået sat en spiral op, uden at vide det, er i forbindelse med en abort i 2010.
- KNR har set alle Emma Kukos lægejournaler mellem 2010 og 2019. Spiral er ikke nævnt i journalerne, og dermed står det ikke skrevet, at Emma Kuko har fået sat en spiral op.
- Ifølge journalen fra aborten i 2010 ønskede Emma Kuko efterfølgende præventionsformen p-ring.
- En lægejournal i 2019 bekræfter, at lægen fandt en spiral hos Emma Kuko.
Dermed havde hun spiral i ni år – uden at vide det, mener hun selv.
- Det gør mig selvfølgelig vred. Meget vred. Jeg husker, at jeg havde ondt, da jeg vågnede efter aborten. Og efterfølgende fik jeg meget slemme menstruationsanfald. Men jeg tænkte, at det er bare sådan, det er, siger den i dag 28-årige Emma Kuko.
KNR har set alle Emma Kukos lægejournaler mellem 2010, hvor hun fik foretaget en abort, og 2019, hvor lægen finder en spiral.
I alle mellemliggende år bliver der ikke nævnt spiral med et ord i journalerne, og dermed står der ikke på noget tidspunkt, at Emma Kuko har fået sat en spiral op.
Journalen fra aborten i 2010 viser, at Emma Kuko efter aborten ønskede p-ring som præventionsform. Det er en vaginalring, man selv sætter op. Spiral er ikke nævnt i journalen.
I tiden efter aborten oplevede Emma Kuko symptomer, som kvinder med spiral kan opleve.
Det fik hende dengang til at undre sig, om hun havde fået en spiral uden at vide det.
Mistanken blev forstærket af, at Emma Kuko fire år efter aborten ønskede at blive gravid. Hun havde dengang svært ved at forstå, hvorfor det ikke lykkedes.
Flere gange henvendte hun sig til sundhedsvæsenet, som sagde, at der ikke stod noget i hendes journaler om, at hun skulle have en spiral.
Indtil det modsatte blev bevist.
En lægejournal fra 2019 bekræfter, at lægen fandt en spiral i forbindelse med en undersøgelse, og at Emma Kuko ikke var klar over, at hun havde den.
I journalen har lægen skrevet:
- Jeg kunne se, at hun (Emma Kuko, red.) har spiral. Jeg spørger hende, om hun har prævention. Hun siger, at det har hun ikke. Hun fortæller, at hun fik en abort for ni år siden, så hun vidste ikke, hvorfor hun ikke kunne blive gravid, stakkels hende, hun er meget ked af det og vred.
- DR-podcasten "Spiralkampagnen" afdækker, hvordan tusindvis af piger og kvinder fik spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
- Flere kvinder fortæller i podcasten, at spiralerne var påtvunget, og at de oplevede det som et overgreb.
- Naalakkersuisut og den danske regering blev i september enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen fra 1960 frem til 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.
Det videre forløb
- Nu fortæller flere kvinder, at de har oplevet at få spiral og andre præventionsformer uden samtykke i 1990'erne og 00'erne.
- Det britiske medie BBC har talt med flere kvinder, der oplevede at få spiral og andet prævention uden samtykke op gennem 00'erne.
- I december bragte KNR en historie med Anna Jørgensen, der oplevede at få spiral uden samtykke i 1995.
Emma Kuko fortæller sin historie med en rolig - nært hviskende - stemme, mens hænderne knuger hinanden på et hotelværelse i Nuuk. Her opholder hun sig nogle dage, men hun venter på at rejse hjem på ferie til Kulusuk, hvor hun er fra.
Meget er sket, siden Emma Kuko lå på operationsbordet i 2010.
I dag drømmer hun om at få børn, når hun er færdig med uddannelsen som butiksassistent.
- Men jeg er bange for, om spiralen har konsekvenser, om jeg kan blive gravid, når den har siddet der i så mange år. Det er i hvert fald ikke lykkedes indtil videre, siger Emma Kuko.
Vreden vender tilbage
Selvom Emma Kuko er rystet over, at også andre kvinder fortæller om at få prævention uden samtykke, kommer det ikke bag på hende, at andre har oplevet det.
Hun skrev nemlig om sin oplevelse på Facebook, efter at hendes spiral blev opdaget i 2019. Og her svarede en anden kvinde i Tasiilaq, at hun havde oplevet noget lignende.
I dag er de mange følelser, som Emma Kuko oplevede efter spiraloplevelsen faldet til ro. Men hun forbereder sig på, at følelserne vender tilbage.
Øjnene bliver blanke.
- Nu taler jeg om det i dag, og så ved jeg, at de næste par dage kommer vreden tilbage. Det kan være svært at styre, siger Emma Kuko.
Sager skal undersøges
KNR har forelagt Emma Kukos historie for Tasiilaq Sygehus. De ønsker ikke at kommentere historien.
Naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen (IA) oplyser, at hun ikke kender til sager i nyere tid om præventionsbehandlinger uden samtykke.
- Jeg er ikke tidligere gjort bekendt med, at der skulle være nogle nyere sager om, at medarbejdere i sundhedsvæsenet har givet svangerskabsforebyggende midler uden samtykke, skriver Mimi Karlsen i et skriftligt svar til KNR og fortsætter:
- Samtykke er en fundamental nødvendighed i forhold til sundhedspersoners virke. Såfremt der er foregået en praksis hos enkeltpersoner i deres sundhedsfaglige virke, som strider imod lovgivningen og almindelig etik og omhu, er det selvfølgelig noget, der skal reageres på.
Landslægeembedet slog i december fast, at de heller ikke har kendskab til nogle af de sager, som kvinderne nævner i BBC-dokumentaren om at få prævention uden samtykke op gennem 00’erne.
Samtidig understreger de, at al behandling i sundhedsvæsenet skal ske med patientens samtykke.
- Vi ser med stor alvor på sagen. Såfremt der er sket behandlinger uden samtykker, er det en alvorlig sag, som kræver opfølgning, skriver Landslægeembedet i en pressemeddelelse.
Derfor opfordrer de til, at kvinder som i nyere tid har været udsat for præventionsbehandling uden samtykke, klager til sundhedsvæsenet.
Klagen kan ske via Sullissivik.gl eller ved at kontakte Landslægeembedet direkte.