Anna fik spiral som 14-årig i 1995: Lægen beordrede det

Da Anna Jørgensen er på vej ind til lægen på sygehuset i Maniitsoq, er hun bange, har hjertebanken, og føler, at det er helt forkert.
Året er 1995, og 14-årige Anna Jørgensen har få dage forinden født en søn. Nu er hun på vej ind til lægen for at få lagt en spiral op.

Og det er ifølge hende lægens beslutning.

- Lægen sagde, at jeg skulle have en spiral, da jeg havde fået et barn i så ung en alder. Han var bange for, at jeg hurtigt ville blive gravid igen, siger Anna Jørgensen og fortsætter:

- Jeg kunne bare mærke, at det går ikke, det her. Det var forkert, at lægen satte spiralen op, når jeg lige havde født et barn. Også taget i betragtning af min unge alder. Jeg var bare et barn, siger den i dag 41-årige Anna Jørgensen.

Selv oplevede hun ikke, at hun havde noget at skulle have sagt i den sag. For som hun forklarer, var hun som barn vant til at adlyde autoriteter.

Anna Jørgensen fortæller videre, at hendes forældre heller ikke var informeret om, at hun fik en spiral.

Og det er ikke første gang, vi hører den fortælling. 

Vågnede med p-stav i armen

DR’s podcast ”Spiralkampagnen” skabte stor opmærksomhed tidligere på året, da den dokumenterede, at tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik oplagt spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi for at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Også her fortæller kvinder om oplevelsen af, at det var lægens krav – og ikke kvindernes valg at få spiral. Flere kvinder fortæller også, at de ikke vidste, at spiralen blev lagt op.

Hvor de mange spiraloplægninger fra 1966 til 1975 foregår som en del af myndighedernes strategi, finder Anna Jørgensens historie sted 27 år efter.

Men hun er ikke alene om den oplevelse.

Det britiske medie BBC har talt med flere kvinder, der op gennem 00’erne og senest i 2018 har fået spiral og andre præventionsmidler uden samtykke.

Én kvinde fortæller til det britiske medie, at hun først fandt ud af, at hun havde en spiral, da hun blev tilset af en læge efter at hun havde prøvet at blive gravid. Lægen havde højst sandsynligt sat en spiral op i forbindelse med en abort i starten af 00'erne.

En anden kvinde siger, at hun fik opsat spiral i forbindelse med en operation, der efterfølgende gav hende store smerter.

Og en trejde kvinde beskriver, at hun vågnede op med en p-stav i armen, efter at hun havde fået foretaget en abort. 

Mange af kvinderne som medierne har talt med – inklusiv Anna Jørgensen – har oplevet store smerter i forbindelse med spiralerne.

Frygter for sit liv

Et par år efter at Anna Jørgensen fik oplagt spiral i 1995, begyndte hun at få smerter.

Hun havde i perioder ondt i maven, smerter i livmoderen og gentagende blærebetændelse. Selvom hun fik medicin mod smerterne, vendte de tilbage. Først da hun flytter til Danmark i 2004, hvor hun bor i dag, får hun foretage en ultralydscanning.

Men spiralen er aldrig blevet fundet. Og det er på trods af, at hun fået foretaget gentagende røntgenfotos og ultralydscanninger, fortæller hun.

LÆS OGSÅ Naja Lyberth godt et halvt år efter spiralskandalen: Bør undersøges helt frem til i dag

Alligevel er Anna Jørgensen overbevist om, at de mange smerter, der har resulteret i flere hospitalsindlæggelser, er forbundet med spiralen.

I dag er hun sygemeldt med PTSD, som hun fik i forbindelse med spiraloplevelsen, fortæller hun.

Særligt én episode i 2019 puster til hendes angst for spiralens følger.

- Da jeg vågnede om morgenen, havde jeg store smerter i maven. Jeg blev indlagt på hospitalet, hvor lægerne fandt ud af, at jeg havde alvorlig betændelse i æggeledderne.

Ifølge Anna Jørgensen kunne lægerne ikke sige, om der var en sammenhæng mellem spiralen og underlivsbetændelsen.

Men det mener hun selv, at der er. 

- Jeg har ofte ondt og døjer med blærebetændelser. Og jeg har aldrig kunne blive gravid efter spiralen, på trods af at jeg har prøvet på at blive det. Jeg tror, det hænger sammen, selvom spiralen ikke er blevet fundet, siger hun.

Stemmen bliver hviskende i den anden ende af røret.

- Jeg er meget bange og bekymret for, om jeg får underlivsbetændelse eller voldsomt ondt igen. Så kan det være, jeg dør næste gang, fordi jeg blev så alvorligt syg sidst.

- Det er meget hårdt. Jeg er vred. Og meget ked af det, siger Anna Jørgensen.

Mangeårige spiraler

Anna Jørgensen er én stemme i et kor af stemmer, der fortæller om smerter forbundet med spiraler. Men er det muligt at have en spiral, uden at den bliver opdaget?

I sjældne tilfælde kan en spiral godt bevæge sig ind i livmodervæggen, så den ikke altid er at se på en ultralydundersøgelse, fortæller landslæge Henrik L. Hansen.

Årsagen er oftest, at spiralen ikke er blevet placeret korrekt ved oplægningen.

Han forklarer fortsat, at spiralen dog i de fleste tilfælde er faldet ud, hvis den ikke er at se ved en ultralydscanning. Og det kan godt ske, uden at man opdager det.

Ifølge landslægen er der altid en mindre risiko for infektioner og andre komplikationer i forbindelse med oplægning af spiral - men der vil ikke være nogen særlig risiko for infektion, hvis spiralen ikke længere er i kroppen.

LÆS OGSÅ Lars-Emil Johansen om Landsrådets rolle i spiralskandalen: Vi vidste ingenting

Tilbage i maj fortalte Aviaja Siegstad til KNR, at sundhedspersonalet på Dronning Ingrids Hospital fortsat finder opsatte spiraler på kvinder, der har været der i mange år. 

Det er de såkaldte Lippes Loop-spiraler, der var navnet på de spiraler, man brugte i 1960’erne og 70’erne, og som var langt større end de spiraler, man bruger i dag.

- Det, vi har oplevet er, at kvinder er kommet af andre årsager, og så i forbindelse med undersøgelser for andre sygdomme har vi set, at der var en spiral, som vi har fjernet og kunne regne os frem til, at den har ligget dér i rigtig mange år, sagde Aviaja Siegstad tilbage i maj.

• Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.  
• Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere. Hvem, der skal lave udredningen, og hvordan den skal laves, er der ikke taget stilling til.
• Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.