Arnaq Johansen var 12 år i 1978, da en oplevelse hos lægen kastede en skygge over den lyse hverdag.

Hun var netop flyttet fra Qeqertarsuatsiaat til Upernavik sammen med sin familie. Men hvad der var en spændende ny tilværelse blev med ét forvandlet efter besøget hos lægen.

- Inde hos lægen blev jeg bedt om at tage mit undertøj af og lægge mig op på en briks.

- Jeg kan tydeligt huske, hvor meget, jeg skammede mig. Jeg var næsten i pubertetsalderen, og jeg havde aldrig vist mig på den måde før. Jeg lukkede bare mine øjne, fortæller hun.

På briksen får Arnaq Johansen opsat en spiral. 

Dermed blev hun en af de tusindvis af grønlandske piger og kvinder, som i 1960’erne og 70’erne fik opsat spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Sammen med 66 andre kvinder, som har fået oplagt spiral uden samtykke, ønsker hun i dag en erstatning og undskyldning fra den danske stat. De kræver samlet 20,1 millioner kroner i erstatning for spiralovergrebene.

- Spiralen var ligesom en kniv, der skar mig i livmoderen, fortæller Arnaq Johansen videre, der i dag er 57 år.

På trods af at hun havde fået opsat en spiral, vidste hun ikke, hvilken funktion den havde, eller hvorfor hun skulle have det. Det havde hverken den danske læge eller tolken, som også var tilstede, forklaret.

Hun havde endnu ikke fået sin menstruation, havde ingen seksuel erfaring eller nogen idé om, hvordan man blev gravid. Dertil var spiralen, som Arnaq Johansen fik oplagt, alt for stor til en pigekrop.

- Jeg er opvokset med, at man ikke siger fra overfor voksne. Især ikke over for en læge, som man ser op til. Derfor stillede jeg ingen spørgsmål, siger Arnaq Johansen.

Da indgrebet var færdigt, gik hun hjem. Og først 45 år senere fortalte hun for første gang om, hvad der var sket i lægeklinikken.

Traumatiserende spiraloplægninger

Da DR sidste år dækkede, hvordan tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne, var det som en lavine, der rullede.

Den grønlandske befolkningsvækst var på daværende tidspunkt et af verdens højeste. Ifølge DR var det udfordrende for moderniseringen af Grønland, som dengang var et dansk amt, da moderniseringen blev dyrere for staten end først antaget.

Spiralen, der blev brugt i Grønland, gik under navnet ”Lippes Loop” og var langt større end de spiraler, vi kender i dag. De var kun beregnet til kvinder, der allerede havde født.

Flere kvinder har stået frem og fortalt om traumatiserende og smertefulde spiraloplægninger, som skete uden deres samtykke.

For Arnaq Johansen resulterede spiralen i, at hun i de efterfølgende år ofte døjede med underlivsbetændelser. Hun blev medicineret, men ingen rørte ved spiralen.

Knuste drømmen

Godt fem år efter, at hun havde fået sat spiralen op som 12-årig, blev den udskiftet med en ny spiral.

- Jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved, at jeg skulle have en ny spiral, fordi de voksne siger, at det skal være sådan, siger hun.

Da Arnaq Johansen var 21 år, fik hun taget spiralen ud, da hun sammen med sin daværende kæreste ønskede at få børn.

De prøvede gentagende gange at stifte familie, men ingenting skete. Vennerne fik børn, mens Arnaq Johansen gik til utallige lægebesøg for at blive undersøgt. Hun faldt mere og mere ned i et dybt hul, efterhånden som hendes største drøm, at få børn, brast sammen.

Som 35-årig valgte hun at opgive drømmen.

Og selvom hun i alle de år ikke forbandt sin barnløshed med spiralen, er hun i dag sikker på, at det er den, der er årsagen.

- Jeg tror, de har ødelagt min livmoder på grund af den spiral. Det er først efter, at jeg hørte podcasten (Spiralkampagnen, red.) og fandt ud af, at spiralen kun var beregnet til kvinder, der havde født, at jeg fik de tanker. Den var stor for mig, og jeg tror, det er på grund af det, siger hun.

Også andre kvinder har i senere tid fortalt, at de ikke har kunne blive gravide. Ligesom Arnaq Johansen mener de, at det skyldes spiralen.

KNR har forsøgt at tilgå Arnaq Johansen journal, men det har desværre ikke været muligt, da det pågældende sygehus ikke ligger inde med journalen. 

Et barn kan ikke sige fra

Fire portrætter af fire smilende kvinder hænger på væggen bag Arnaq Johansen, der sidder i en grå sofa i sit hjem i Nuuk.

Hun peger stolt på billeder og forklarer, at det er hendes plejebørn.

I mange år havde Arnaq Johansen lagt låg på smerterne. Både de fysiske smerter hun oplevede som teenager som følge af spiralen og sorgen over ikke at blive gravid.

Men da spiralerne kom på dagsordenen sidste år, kom følelserne op til overfladen.

- Det er som om, jeg har fået en kæmpe lussing, siger hun.

Stemmen knækker over, mens hun fortæller om den vrede, der er skyllet over hende.

En vrede, der også er rettet mod de danske læger, der lagde spiraler på de grønlandske piger. For de har et ligeså stort ansvar i sagen, mener Arnaq Johansen.

- Lægen kunne se, at jeg kun var 12 år. Han kunne se, at jeg aldrig havde haft samleje. Hvis nogen har bedt ham om at sætte spiraler op, kunne han have sagt nej. Det er kun ham, der kunne sige fra. Jeg var jo kun et barn, siger hun.

I dag er Arnaq Johansens største ønske, at den danske regering indrømmer, at danske myndigheder handlede forkert med spiralstrategien.

Ifølge hende kan en undskyldning og erstatning ikke kompensere for de børn, hun aldrig fik. Men det kan lindre lidt af den uretfærdighedsfølelse, hun sidder tilbage med i dag.

- Så regeringen kan skamme sig, ligesom da jeg kom ind til lægen og skammede mig, selvom det ikke er min skam, siger hun.