Det udspiller sig som en film for hendes indre blik, mens Arnaq Knudsen-Frederiksen fortæller. Om at være 15 år og gravid, få foretaget en abort og efterfølgende få så voldsomme smerter, at det på dårlige dage var svært at gå op og ned ad trapper.

Først i 2002, fem år efter, at aborten blev foretaget, kom forklaringen.

Lægen fandt nemlig en spiral, som Arnaq Knudsen-Frederiksen ikke selv havde nogen erindring om at have fået sat op.

- Jeg tror ikke ord kan forklare de følelser, jeg oplevede efterfølgende. Chokeret. Forskrækket. Ked af det, siger hun.

Spiralhistorierne har spøgt herhjemme, siden DR sidste år dækkede historien om, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Flere af kvinderne fortæller i dag om traumatiserende og smertefulde spiraloplægninger, der havde store konsekvenser for deres senere liv.

Men også i senere tid er der sket ufrivillige spiraloplægninger.Tilbage i 2022 opfordrede Landslægeembedet kvinder til at klage, hvis de havde oplevet at få spiral eller andre former for prævention uden samtykke.

Landslægeembedet oplyste i sidste måned, at de kender til 14 sager, hvor kvinder har fået opsat prævention uden samtykke efter 1992. Grønland overtog sundhedsområdet fra den danske stat i 1992.

Samme historie igen og igen

Arnaq Knudsen-Frederiksen var 15 år, da hun i 1997 blev gravid. Hun følte sig for ung til at være mor. Selvom det var forbundet med en stor sorg, var der kun én rigtig beslutning for hende.

Hun fik foretaget en kirurgisk abort af en dansk læge på sygehuset i Paamiut, hvor hun dengang boede. Hvorvidt hun skulle have prævention efterfølgende, var aldrig en samtale, de havde, fortæller hun.

Kort tid efter aborten kom smerterne.

- Jeg gik flere gange til lægen for at blive undersøgt, men hver gang blev jeg sendt hjem med pamol og smertestillende, siger Arnaq Knudsen-Frederiksen, der i dag bor i Nuuk.

Og hun er ikke den eneste med den fortælling.

Ifølge Nivi Wille, som er privatpraktiserende psykolog i Qaqortoq, er spiralerne ikke noget, der kun hører fortiden til.

Hun kender til 10 kvinder, som hun har haft i terapi, der ligesom Arnaq Knudsen-Frederiksen har fået opsat spiral i forbindelse med kirurgiske aborter siden 1990'erne.

To af sagerne er sket i slutningen af 1990’erne, mens de resterende syv sager er sket inde for de seneste 10 år, fortæller hun.

- Jeg studsede meget over, at flere fortæller den samme historie om, at de efter en abort har oplevet store smerter og ikke vidst hvorfor. Så har de fundet ud af, at de havde en spiral, siger Nivi Wille, der har været psykolog siden 2018.

Nivi Wille fortæller, at nogle af kvinderne åbnede op om spiralhistorierne i forbindelse med, at de havde samtaler om andre oplevelser. For andre kvinder var det først under terapien, at de opdagede, at de havde en spiral.

- Flere af kvinderne opdagede det, fordi vi i forbindelse med terapien kiggede i deres journaler. Og så blev de chokerede over, at der stod, at de havde spiral, siger hun.

Barnløshed førte til isolation

For Arnaq Knudsen-Frederiksen har den ufrivillige spiral haft store konsekvenser for hendes videre liv.

Hun bad lægen om at tage den ud straks efter, at lægen havde opdaget den. Noget, der var ekstremt smertefuldt, fortæller hun.

- Efterfølgende bad jeg lægen om at se spiralen, fordi jeg på en måde havde brug for et bevis. Den var fyldt med blod, og jeg fik det virkelig dårligt, siger hun.

Arnaq Knudsen-Frederiksen var på det tidspunk blevet 20 år og drømte nu om at blive forældre sammen med sin daværende mand. De forsøgte derfor at blive gravide, efter at spiralen var blevet taget ud.

Men ingenting skete. Årene gik, mens parret igen og igen opsøgte læger for at få hjælp.

Først 18 år efter, da Arnaq Knudsen-Frederiksen var 38 år, opgav parret drømmen. På det tidspunkt havde de været igennem utallige lægekonsultationer og flere reagensglasforsøg i Danmark.

- Jeg følte, at jeg ikke var kvinde nok og isolerede mig i mange år. Jeg havde altid ønsket mig at blive mor, så det var svært at acceptere, at det ikke kunne lykkedes.

Arnaq Knudsen-Frederiksen er selv overbevist om, at den manglende barnløshed skyldes spiralen. Det er nemlig også lægernes forklaring, fortæller hun.

- Lægerne sagde, at der er en mulighed for, at spiralen er blevet sat op alt for tidligt, da min livmoder endnu ikke var helet.

Har ikke længere tillid til læger

Ifølge Nivi Wille er det vigtigt, at der kommer større politisk opmærksomhed på sagerne. Hun mener, at kvinderne, der har fået spiral uden samtykke, har været udsat for overgreb fra myndighedernes side.

- Kroppen mærker, at der kommer noget op og forstyrrer, som man ikke har givet samtykke til. Det giver nogle af de samme komplekse senfølger, man ofte ser ved seksuelle overgreb.

- Flere af kvinderne har haft stærke smerter og ufrvillig barnløsehed uden at vide hvorfor, selvom de har søgt hjælp af flere omgange. Det kan give store psykologiske og kropslige trauma, siger hun.

Og selvom Landslægeembedet har opfordret kvinder til at klage, hvis de har oplevet ufrivillig præventionsbehandling, kan det være svært at handle på den opfordring, siger Nivi Wille.

- Det kan kræve overskud og ressourcer at klage og kæmpe mod et system, som er skyld i den smerte, man bærer rundt på, siger hun.

Den følelse kender Arnaq Knudsen-Frederiksen godt. Hun har endnu ikke klaget til Landslægeembedet over hendes oplevelse. Hun vidste nemlig ikke, at det var en mulighed. Samtidig har det taget mange år, før hun havde lyst til at tale højt om hændelsen.

- Jeg stoler stadig ikke på lægerne den dag i dag. Indimellem får jeg stadig smerter og så går alle alarmklokker i gang, siger hun.

Arnaq Knudsen-Frederiksen tager en tår af sin blå kop, hvor der står skrevet "anaana" på. På trods af mange års barnløshed er Arnaq Knudsen-Frederiksen og hendes mand i dag blevet forældre. I 2021 adopterede de en pige.

- Jeg siger tit til min datter, min elskede, mor har ventet i mange år.

Forsvundet journal

KNR har siden 28. oktober forsøgt at tilgå Arnaq Knudsen-Frederiksens journal, men det har endnu ikke været muligt. Det skyldes, at sygehuset i Paamiut ikke ligger inde med journalen, hvorfor Arnaq Knudsen-Frederiksen endnu ikke selv har fået den udleveret.

Vi har forelagt historien for Sundhedsvæsenets regionsledelse og efterspurgt, hvorfor det ikke er muligt at udlevere journalen, og hvordan Sundhedsledelsen forholder sig til, at Arnaq Knudsen-Frederiksen blandt flere kvinder har fået oplagt spiral uden samtykke.

Sundhedsledelsen skriver i et skriftligt svar:

- Der er tale om historiske sager som Landslægeembedet, Departementet for Sundhed og en forskergruppe nedsat af den danske og grønlandske regering er ved at undersøge. I den forbindelse pågår også et samarbejde mellem Landslægeembedet og Sundhedsvæsenet, som skal gøre det nemmere for kvinder at få adgang til deres gamle journaler.

- Undersøgelsen er stadig igangværende, hvorfor Sundhedsvæsenet ikke har yderligere kommentarer.