Forvirring i erstatningssag: Politikerne leger med os

De er kun ude på at fiske stemmer, mener Arnaq Knudsen-Frederiksen. Hun er en af de kvinder, som fik ufrivillig prævention efter 1992.
Arnaq Knudsen-Frederiksen er langt fra tilfreds med naalakkersuisuts ageren i sagen om erstatning til kvinder, som har fået spiral efter 1992. Foto © : Johansinnguaq Olsen, KNR

Naalakkersuisoq for finanser, Erik Jensen fra Siumut, var stolt, da han for få uger siden inviterede KNR ind på sit ministerkontor.

I et interview kunne han nemlig fortælle, at der var 300.000 kroner på vej til 15 kvinder, som har fået ufrivillig prævention, mens Grønland har haft ansvaret for sundhedsområdet.

Men dagen efter, landets medier har viderebragt budskabet, går Departementet for Justitsområdet i rette med deres kollega.

I en pressemeddelelse skriver de nemlig, at naalakkersuisut ikke kan sætte et beløb på, hvor meget kvinderne får i erstatning.

- Naalakkersuisut skal understrege, at vi endnu ikke kender det fulde billede af antallet af kvinder, der er berørte af sagen og heller ikke kender den endelige sum, der tildeles de berørte kvinder, står der i pressemeddelelsen.

Hvem tager ansvar? 

På baggrund af forvirringen har KNR forsøgt at få et interview med Erik Jensen. KNR vil gerne forstå, hvorfor naalakkersuisoq for justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsens embedsmænd, retter hans udmelding.

Erik Jensen ønsker pludselig ikke at stille op til endnu et interview. I stedet sender han bolden over til Naaja H. Nathanielsen, der også er naalakkersuisuts talsperson i spiralsagen.

Til KNR svarer hun i første omgang, at det er Erik Jensen, som skal svare i sagen. Tilbage i Finansdepartementet insisterer de dog på, at ansvaret ligger hos Naaja H. Nathanielsen.

Hun ønsker stadig ikke at stille op til et interview. Hun har ikke tid.

De her undersøgelser er i gang i spiralsagen:

  • Der er to undersøgelser i gang. 
     
  • Den største blev sat i gang i maj 2023, og den undersøger omfanget af spiralopsætninger fra 1960 til 1991. Et hold af både danske og grønlandske forskere undersøger, hvordan spiralopsætninger på både piger og kvinder her i landet foregik. De undersøger også tvungen prævention på grønlandske piger, som gik på danske efterskoler i de år. 
     
  • Naalakkersuisut og den danske regering er enige om at lave udredningen, og den forventes færdig i maj 2025. Den danske stat betaler. 
     
  • Den anden undersøgelse blev startet kun af naalakkersuisut i august 2024. Den har fokus på de nye sager om ufrivillige spiraler efter 1992 – og det er i de mindst 15 sager, at Siumut og Inuit Ataqatigiit vil give 4,5 millioner kroner i erstatning. 
     
  • Den anden undersøgelse går i dybden med, hvilke brud på menneskerettigheder kvinderne er blevet udsat for.  
     
  • Den forventes færdig i maj 2025 – samtidig med spiraludredningen.

Men tre dage senere - mandag den 2. december – stiller hun alligevel op til et interview.

- Jeg er ikke klar over, hvordan udtalelsen (red. fra Erik Jensen) er kommet i stand. Men jeg antager, at man har divideret de 4,5 millioner på finansloven med det antal kvinder, som er nævnt i Landslægenembedets redegørelse. Det er bare ikke helt dækkende for det samlede billede.

- Lige nu mangler vi stadig at få resultatet af de undersøgelser, som er i gang. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at resultatet kommer til næste år, så kvinderne ikke skal vente længere. 

De leger med os

Kvinderne må altså vente med at få en afklaring indtil september 2025.

Det skyldes, at naalakkersuisut først vil have afsluttet en undersøgelse, der skal slå fast, hvor mange kvinder der ufrivilligt fik sat spiral op eller anden prævention, efter Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992. 

En af dem, der venter på undersøgelsen er Arnaq Knudsen-Frederiksen. Men på trods af løftet om en undskyldning og en erstatning er hun stadig vred: 

- Jeg er taknemmelig for, at nogen vil sige undskyld. Men, at jeg ikke kan få børn, er det værste, der er sket i mit liv. Det tab kan man ikke betale med penge, siger hun.

Naaja Nathanielsen understreger overfor KNR, at hun har forståelse for den ulykkelige situation, som kvinderne sidder i. Foto © : Johansinnguaq Olsen/ KNR

Hun er især vred på politikerne i naalakkersuisut. Først lover de en erstatning på 300.000 kroner, og dagen efter går i rette med sig selv.

- Man leger, når man er barn. De, som arbejder for vores land, leger de? Vi har brug for en voksen, der tør tage et ansvar.

- Vi venter. De kaster bare en bold mellem sig. Vi spiller ikke håndbold. Vi er kvinder fra spiralsagen, og nogen har aldrig kunnet få børn. De (politikerne, red.) må være alvorlige. 
 
Gør det dig vred?

- Ja, hvisker hun og ånder kort og hårdt ud. Øjnene bliver blanke.

Erik Jensen taler om Grønland som et foregangsland i forhold til at tage ansvar og give erstatning. Synes du, Grønland er et foregangsland lige nu?

- Politikerne burde have undersøgt sagen grundigt, før de melder ud, at der kommer erstatning. De burde have sikret sig, at de vidste, hvor mange kvinder, der skal have erstatning. De gør det bare for at få stemmer.