Fra nej til måske: Europabevægelsen vil genstarte Grønlands EU-debat

Europabevægelsen åbner grønlandsk afdeling, og vil have landet med i EU - med store undtagelser på fangst og fiskeri.
Grønland skal blive medlem af EU. Det mener Europabevægelsen, som har oprettet en grønlandsk afdeling. Foto © : KNR / Markus Valentin
Skrevet af Markus Valentin
31. juli 2025 10:53

Mens 27 EU-ambassadører var til møde på EU-kontoret søndag eftermiddag, var der også møde om EU på den anden side af gaden i Inatsisartuts lokaler.

Her havde Europabevægelsen bænket sig hos Naleraq, hvor partiformand Pele Broberg holdt oplæg.

Organisationen har til formål at gøre Danmark til et fuldgyldigt medlem af EU. Nu har de også oprettet en grønlandsk afdeling, som skal kæmpe for at få Grønland til at melde sig ind i unionen.

Det fortæller formanden, Jens-Kristian Lütken, som til daglig er Venstre-borgmester i København for beskæftigelse og integration.

- Danmark og Grønland er lande, der er for små til at klare sig selv. Men med hjælp af EU-medlemskab eller tættere tilknytning, har man større mulighed for at bestemme selv og være herre i eget hus, fortæller formanden.

Samarbejde mellem Grønland og EU

  • EU er den næststørste bidragsyder til Grønlands økonomi. Ifølge finansloven for i år bidrager EU med over 250 millioner kroner til landets økonomi.
  • Der er flere økonomiske samarbejdsaftaler imellem EU og Grønland, som særligt har fokus på uddannelse, men også på fiskeri og klima.
  • EU-kommissionen vil fordoble støtten til Grønland i deres budget for 2028-2034. Budgettet er endnu ikke godkendt.
  • Grønland er det eneste land i Arktis, der har samarbejdsaftaler med EU.
  • Grønland meldte sig ud af EU, der dengang hed EF, i 1985.

Vil starte en debat

Det er særligt, når det kommer til sikkerhed og handel, at Jens-Kristian Lütken mener, Grønland kan få gavn af et EU-medlemskab.

- Det kan også være økonomisk såsom aftaler om afsættelse af råstoffer, hvor det er usikkert, om der er et marked for at afsætte. Der kunne EU være garantien for - på samme måde som landbrugspolitikken -  at garantere mindstepriser.

Grønland udtrådte af EF i '85. Hvorfor ikke respektere den afstemning i stedet for at prøve på at påvirke til en anden retning?

- Det er 40 år siden, og verden har ændret sig utroligt meget. Grønland har fået mere ansvar, end tilbage hvor hjemmestyret var en ny ting, fortæller formanden og fortsætter:

- Jeg synes, det er oplagt, at man får denne her debat om, hvor Grønland skal stå i forhold til EU. Den debat vil vi gerne skyde i gang. Det er ikke for at bestemme, hvilken retning Grønland skal gå, men for at give en hånd med til at starte en samtale om forholdet.

 

Overblik over EU's charmeoffensiv

De sidste to år har EU været mere og mere til stede i Grønland. 

I marts 2024 åbnede et EU-kontor i Nuuk, som blev indviet af kommisionsformand Ursula von der Leyen. Senere på året ankom EU-kommisæren for internationale partnerskaber for at tale råstoffer.

Som følge af kontorets åbning, blev der foretaget en overraskende meningsmåling, som viste, at 60 procent af grønlænderne gerne vil genindtræde i EU.

Efter den amerikanske præsident Donald Trumps udtalelser om overtagelse af Grønland, har EU igen rettet opmærksomhed mod nord.

De danske repræsentanter fra den liberale, politiske gruppe i europaparlamentet, Renew, var på charmeoffensiv i februar 2025.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, besøgte Nuuk i juni 2025. Her vurderede en ekspert, at muligheden blev brugt til at vise, at EU kan mere end bare handel.

Danmark har formandskabet i EU fra juli og resten af 2025. I den anledning besøgt de 27 landes EU-ambassadører Ilulissat og Nuuk samme måned.

EU-formandskabet skal blandt andet bruges til at skaffe FN-penge til arktiske folk, som er ramt af klimaforandringer.

Hvordan oplever du, at stemningen er blandt befolkningen og politikerne?

- Vi ser en stor interesse for det her. Også for, at Grønland får flere venner ude i verden, når der kommer trusler ude fra såsom de åbenlyse fra Donald Trump, men også på dem, som ligger og venter.

Man kan jo sagtens være venner, uden man skal indgå i et forhold?

- Det er selvfølgelig rigtigt. Men meget af Grønlands eksport går til Europa, og mange turister kommer også fra Europa. Det er dér, muligheden er størst for et tættere samarbejde.

Særlig aftale om medlemskab

Men selvom Europabevægelsen vil have Danmark med som fuldgyldigt medlem af EU, så er det ikke deres mål for Grønland.

- Man kan se på andre områder, som minder om Grønland såsom Ålandsøerne. De har massive undtagelser, der gør, at de opretholder det toldfrie salg, der holder liv i deres store rederivirksomheder.

Lignende undtagelser for særlige grønlandske forhold, mener Jens-Kristian Lütken, er nødvendige, hvis landet igen skal blive en del af EU.

- Der kunne man se på at lave tilsvarende undtagelse af fiskeri. Det kan også være jagt på sæl og hvaler, som har stor betydning for Grønland, men hvor EU har nogle firkantede regler. Dem kunne man undtage Grønland for.

Og formanden er sikker på, at Grønland kan forhandle sig frem til store undtagelser i et eventuelt medlemskab. Netop EU er blevet opmærksomme på Grønland i forbindelse med råstoffer og presset fra USA.

- I den situation vi står i, hvor der er pres ude fra, skaber det stor velvillighed, hvor man kan se på undtagelser i forhold til Grønland, siger han.