EU vil samarbejde med Grønland. Men der skal to til tango, siger EU-kommissær
EU har brug for råstoffer og sjældne jordarter. Grønland har brug for hjælp til at få gang i minesektoren.
Umiddelbart lyder EU og Grønland altså som to puslespilsbrikker, der passer godt sammen.
Det var også den historie, som EU-kommissæren for internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen, var kommet til Grønland for at fortælle denne uge.
Omend noget pænere pakket ind.
- Historisk deler Grønland og EU de samme værdier. Vi tror begge på demokrati, menneskers rettigheder, retssikkerhed og internationale regler, sagde EU-kommissæren i tirsdags, hvor hun slog vejen forbi Ilisimatusarfik i Nuuk.
- Derfor er det også meget naturligt, at vi er villige til at gøre samarbejdet med Grønland dybere på forskellige områder.
I forvejen yder EU støtte i milliardklassen her i landet. Især til uddannelse og grøn omstilling.
Et af de områder, som EU altså også håber, at de kan samarbejde med Grønland om, er råstofområdet.
- Den europæiske union vil gerne udvide sine partnerskaber, når det kommer til kritiske råstoffer. For vi har brug for de råstoffer til vores grønne omstilling i Europa, hvis vi skal blive det første klimaneutrale kontinent i 2050, lød det fra Jutta Urpilainen.
Lige nu leverer Kina 100 procent af EU’s forbrug af tunge sjældne jordarter. Jordarter, som man i stedet kunne finde under grønlandsk is og fjeld.
Og EU vil hellere danse med Grønland end med Kina. Som endnu et besvis på det, underskrev naalakkersuisut og EU et såkaldt ‘aftalememorandum’ om et “strategisk partnerskab” om netop råstoffer i november sidste år.
- Men der skal jo to til tango, sagde Jutta Urpilainen denne uge.
- I sidste ende er det også op til regeringen i Grønland at beslutte, hvor stærkt et samarbejde de gerne vil opbygge med den europæiske union.
Intet land kan stå alene
I auditoriet på Ilisimatusarfik fortalte Jutta Urpilainen til de fremmødte, at det er vigtigt og en god idé at holde de internationale bånd tætte lige for tiden.
Intet land kan stå alene, sagde hun. Heller ikke Grønland.
- Da Rusland angreb Ukraine, erfarede vi, at Europa var meget afhængig af Ruslands fossile energi. Europa vil gerne være mere selvforsynende og uafhængig, vi vil gerne styrke vores strategiske autonomi, så vi ikke er så afhængige af Rusland, Kina – eller noget andet land, sagde hun.
Politikerne i Bruxelles er dog langtfra de eneste i verden, der ved, at et venskab med Grønland er et godt venskab at pleje, hvis man vil have adgang til vigtige råstoffer og placere sig strategisk smart på verdenskortet.
Også USA har de seneste år spyttet penge i diverse programmer og projekter, der skal styrke samarbejdet mellem Grønland og vores amerikanske naboer.
Jutta Urpilainen understreger, at det “selvfølgelig” er helt op til Grønland at beslutte, hvem man har lyst til at samarbejde med. Det vil EU ikke blande sig i.
- Jeg kan dog kun sige, at samarbejdet mellem EU og Grønland har været virkelig godt. Vi har bidraget med 225 millioner euro til Grønland – primært for at støtte uddannelsessektoren, siger Jutta Urpilainen.
Udover at hjælpe med beholdningen på kistebunden åbnede EU også et kontor i Nuuk tilbage i marts. Noget som EU-kommissæren for internationale partnerskaber var fortaler for.
- Det er en form for bevis på vores forpligtelse til at styrke vores forhold.
Hvis råstofeventyret skal lykkes
Der er altså efterhånden slet ingen tvivl om, at EU vil Grønland. Spørgsmålet er bare, om Grønland vil europæerne.
Hvad kan Grønland få ud af et samarbejde med EU, når det kommer til kritiske råstoffer?
- Vi har en global investeringsstrategi, hvorigennem vi gerne vil accelerere grøn og digital omstilling globalt. Gennem den strategi kan vi tilbyde projekter og investeringer i Grønland – også når det kommer til råstof- og energisektoren, svarer hun.
Jutta Urpilainen pointerer, at før det kan lykkes at få gang i minedriften i Grønland, skal man have private virksomheder til at kaste penge efter projektet.
- Minesektoren er meget svær at lykkes i udelukkende ved hjælp af offentlige ressourcer. Derfor har vi også brug for midler og penge fra det private, siger hun.
