Folk er rystede over spiralkampagne: Nogen bør sige undskyld til kvinderne
Rystende, grusomt, skrækkeligt.
Spiralkampagnen får reaktionerne til at vælte frem i Grønland, efter at det kom frem, at halvdelen af alle de fertile kvinder fik opsat spiraler fra 1966 til 1975.
Det fortæller DR-podcasten ”Spiralkampagnen”.
Officielt var formålet at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland. De danske myndigheder var nemlig bekymrede for, at der blev født for mange børn udenfor ægteskabet og af kvinder under 20 år.
Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.
Sagen har fået både grønlandske politikere og menneskettighedseksperter op ad stolene - men hvad siger folk på gaden?
- Jeg har både læst historien og hørt podcasten. Og jeg er rystet og berørt over, at sådan noget fandt sted. Jeg blev faktisk ret påvirket, siger Karen Arleth, som KNR møder på gaden i Nuuk.
- Jeg er jo selv kvinde og mor – jeg har en teenagedatter – og bare tanken om at udsætte unge piger for sådan et indgreb eller overgreb uden samtykke synes jeg er helt forfærdeligt.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig
- Det var jo en anden tid og en anden kontekst. Men der er ikke noget på noget tidspunkt i historien, der kan forsvare at bruge sådan nogle metoder.
- Det er jo sket for lang tid siden. Men flere kvinder lever stadig med de traumer og skader fra dengang. Jeg tænker, at det er grænseoverskridende og personligt at stå frem. Og meget modigt.
Bør kvinderne fra dengang få en undskyldning eller en erstatning?
- Ja, måske. Jeg ved ikke, hvor langt det rækker med undskyldning eller erstatning. Hvis det kan hjælpe med at læge sår, er det fint – men jeg tænker, at der måske skal mere til, hvis kvinderne går rundt med grimme oplevelser, som ikke er anerkendt eller behandlet.
- Jeg havde hørt om spiralkampagnen før. Men da jeg læste om den igen for nylig, blev jeg rystet og ked af det. Jeg synes, det er et overgreb, siger Christina Johnsen.
- Vi har lige haft debatten om, hvorvidt vi skal lade vores børn vaccinere mod corona, og der har vi forældre altid mulighed for at tage en beslutning på vegne af vores børn. Når jeg så hører, at helt unge piger har fået opsat spiraler uden forældres samtykke, er det dybt foruroligende. Der burde være tusind alarmklokker, der ringede.
Der skal gives både undskyldning og kompensation, for det er et overgreb. Nogen bør tage et ansvar.
- Jeg synes, det er virkeligt utroligt, at det kunne ske. Pigerne var ikke gamle nok til at blive behandlet sådan - især hvis man tænker på, at de fik den store spiral ind i sig, siger Lisa Benjaminsen.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut ønsker udredning om spiralkampagnen: Vil have møde med Danmark
- Naalakkersuisut bør gøre noget ved det, for det er for langt ude. Jeg ved ikke præcis hvad, men der bør gøres noget. De har jo fået en traumatisk oplevelse, som de bærer på resten af deres liv.
Bør kvinderne fra dengang få en undskyldning eller en erstatning?
- En undskyldning er meget vigtig, især fra Danmark. Vi grønlændere havde dengang ikke så meget at skulle have sagt, og derfor skal Danmark sige undskyld.
- Jeg er stadig chokeret. Jeg har meget lyst til at høre præcis, hvorfor det skete dengang? Hvem har taget beslutningen, og gav forældrene samtykke?, siger Julie Falksen Albrechtsen.
- Naalakkersuisut bør lave en grundig undersøgelse af det, der skete dengang. Der bør også siges undskyld.
Jeg har selv haft en spiral, og jeg ved, at det gør ondt at få den lagt op. Hvis det går galt, kan man jo blive steril.
- Det er meget uhyggeligt at høre det. Det er uanstændigt, at danskerne har gjort det. Der kommer mere og mere frem om uanstændige ting, som Danmark stod for dengang, siger Aannguaq Johansen.
- Der må været noget konsekvenser uden tvivl, men naalakkersuisut må selv finde ud af hvordan.
- Jeg blev meget skuffet, da jeg hørte det. At nogen kan finde på at gøre det. De havde ikke engang noget samtykke fra forældrene.
Spiralkampagnen
- I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
- "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
