Naalakkersuisut vil have en udredning om forløbet med spiralkampagnen, siger naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja H. Nathanielsen.Foto: Naalakkersuisut.

Politikere om spiralkampagnen: Rystende, grusomt og skrækkeligt

Der skal laves en udredning om spiralkampagnen. Sådan lyder budskabet fra flere grønlandske politikere, efter at det er kommet frem, at flere grønlandske piger fik spiral fra 1966 til 1970'erne.

Rystende, grusomt og skrækkeligt.

Sådan bliver spiralkampagnen beskrevet af grønlandske politikere.

Det har nemlig fået stor opmærksomhed, at tusindvis af grønlandske piger fik spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi for at mindske befolkningsvæksten i Grønland.

LÆS OGSÅ Råd for menneskerettigheder: Danmark har krænket grønlændernes menneskerettigheder

Helt præcist blev der opsat 4500 spiraler fra 1966 til 1970. På daværende tidspunkt var der 9000 fertile piger og kvinder i Grønland.

Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget.

Den historie udfolder DR-podcasten "Spiralkampagnen".

Spiralkampagnen
 
  • I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
  • Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
  • Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
  • På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
  • Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
  • Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke. 
  • "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.

    Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Og nu ønsker Naalakkersuisut en udredning om forløbet. Det fortæller naalakkersuisoq for ligestilling Naaja H. Nathanielsen.

- Vi vil kræve, at man får en redegørelse, der fuldt ud fortæller, hvad handlede spiralkampagnen om, hvad indebar den, hvilke konsekvenser har det haft for pigerne, hvem tog beslutningen, og hvor mange blev ramt af den. Alt den viden skal frem i lyset, siger Naaja H. Nathanielsen fra Inuit Ataqatigiit.

Smerter og traume

For nogle af kvinderne er spiralerne forbundet med traumatiserende oplægninger og smerter som følge af spiralerne. Datidens spiraler var større end dem, man kender i dag, og egentlig beregnet til kvinder, der havde født. Men i Grønland fik piger helt ned til 13 år spiraler opsat.

Formand for Naleraq Hans Enoksen har sendt en anmodning om, at spiralkampagnen tages op i Inatsisartut.

- Det er en krænkelse på menneskerettighederne. Det er skræmmende og uhyggeligt, at de danske myndigheder har gjort det for at stoppe befolkningstilvæksten i Grønland, som i forvejen er en meget lille befolkning, siger han.

Spiralhistorier skal ud i lyset

Udover at spiralkampagnen bliver en sag for de grønlandske politikere, har naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen også en anmodning til de kvinder, der er blevet berørt af spiral-historien.

- Vi opfordrer til, at kvinder fortæller deres historier. Så hvis man er blevet berørt af spiralkampagnen og tænker, at man muligvis selv har været en del af den, eller har grænseoverskridende oplevelser, må man meget gerne sige det højt, siger IA-politikeren.

LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig

Naja Lyberth var den første i Grønland til at fortælle offentligt om, hvordan spiralen har været en traumatiserende oplevelse for hende.

 

 

- Det var så smertefuldt, for jeg havde aldrig været i seng med nogen. Det var der, min mødom blev taget. Staten "stjal" min mødom imod min vilje. Det føltes som om, at der var knive inden i mig, da spiralen blev sat op, og det fulgte mig i årene efter. Hver gang jeg havde menstruation, havde jeg lignende smerter, siger Naja Lyberth, der var 14 år, da hun fik spiral.

"Komplet uforståeligt"

Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen har spurgt den danske regering, om der vil komme en officiel redegørelse og om, hvorvidt de berørte vil få sikret psykologisk behandling for deres trauma.

Hendes kollega i Folketinget, Aki-Matilda Høegh-Dam, går skridtet videre og skriver i en pressemeddelelse, at hun mener, den danske stat har begået folkemord i Grønland.

- Kald det hvad det er: Det er folkemord, skriver Aki-Matilda Høegh-Dam.

Flere eksperter, som KNR har talt med, mener dog ikke, at spiralkampagnen kan betegnes som folkedrab.

KNR har spurgt Sundhedsministeriet om de vurderer, at der er tale om folkedrab. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver i et svar:

- De grønlandske kvinders historier gør et stort indtryk på mig. DR’s dækning fremstiller en dybt problematisk praksis på sundhedsområdet, som med nutidens øjne er komplet uforståelig. Derfor har jeg nu bedt ministeriet undersøge det nærmere.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl