Flere nye vidner afhørt i bedragerisag

Efter gårsdagens start på bedragerisagen mod den tidligere politiker og landsstyreformand Lars-Emil Johansen og kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen, tog parterne igen i dag plads i Landsrettens sal. 

Og det centrale spørgsmål er fortsat, om Lars-Emil Johansen reelt har udført konsulentarbejde, der berettiger ham til den lønudbetaling på 730.000 kroner, som han modtog over to år, efter at Lars Møller-Sørensen ansatte ham som konsulent. 

Ifølge Lars-Emil Johansen omfattede aftalen – som Lars Møller-Sørensen også forklarede i går – ikke konkrete opgaver, men var af bredere karakter.

- Min konsulentaftale var bred og generel rådgivende, forklarede Lars-Emil Johansen i retten tirsdag morgen, hvor han fortsat nægter sig skyldig.

Lars-Emil Johansen nævnte, at konsulentaftalen blandt andet indebar rådgivning af det nye boligområde Siorarsiorfik i Nuuk, at tiltrække investorer til forskellige projekter, etableringen af en Kofoeds Skole i Tasiilaq og generel hjælp til at navigere i det politiske klima.

Uenighed blandt vidner

På andendagen af den tre dage lange retssag var det ikke de tiltalte, men de i alt otte indkaldte vidner, der fyldte mest i vidneskranken. Blandt dem var tidligere kommunaldirektører, medarbejdere fra Kommuneqarfik Sermersooq og flere nye vidner, som ikke tidligere har afgivet forklaring i sagen.

Her viste der sig uenighed om, hvad Lars-Emil Johansens arbejde egentlig bestod i.

Et vidne mente, at han var ansat som ansvarlig for misbrugsbehandlingen ved oprettelsen af Kofoeds Skole i Tasiilaq, mens en tidligere vicekommunaldirektør troede, at han blot var en pensionist, der lavede lidt frivilligt arbejde for kommunen – og derfor ikke undersøgte hans stilling nærmere.

- Vi har ikke undersøgt, hvad Lars-Emil Johansen har lavet for Lars Møller-Sørensen. Vi har haft problemer nok i hele organisationen, og derfor har det ikke været en prioritet, forklarede vidnet.

I mens havde andre vidner dog en mere klar opfattelse af hans opgaver.

En tidligere ansat i ledelsessekretariatet kunne fortælle, at hun sporadisk fik tilsendt Lars-Emil Johansens bruttolønlister for at tilse dem, for uregelmæssigheder, hvilket var en almindelig del af hendes arbejde. Så da hun første gang modtager en af bruttolønlisterne, som både kunne lyde på på 25.000 eller 40.000 kroner, rettede hun henvendelse til sin chef, som forsikrede hende om, at alt var i orden.

- Jeg orienterede min daværende chef om bruttolønlisterne, første gang jeg så dem. Men hun sagde, det var til et projekt som Lars Møller-Sørensen kørte med Lars-Emil Johansen, om at oprette en Kofods Skole i Tasiilaq, forklarede vidnet.

Betaling af arbejdet i fokus

Netop udbetalingen af løn til Lars-Emil Johansen, var et tilbagevendende tema i vidneafhøringerne – og om det var usædvanligt, at han som konsulent fik løn udbetalt som en fastansat – og ikke fakturerede for sit arbejde.

En tidligere kommunikationschef i kommunen fortalte, at han kendte til flere eksempler, hvor selvstændige og eksterne samarbejdspartnere var blevet aflønnet via lønsystemet, ligesom Lars-Emil Johansen.

En tidligere kommunaldirektør var dog af en anden opfattelse, da han svarede klart på anklagerens spørgsmål om, hvad der er normal praksis, når man aflønner en konsulent i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Det gør man via fakturering. Der er ingen undtagelser, for hvis du får løn, så er du lønansat, svarede vidnet, og understregede også, at en konsulent altid skal dokumentere deres arbejde. Hvilket ikke var gjort i denne sag.

Der er altså fortsat uenighed om, hvorvidt Lars-Emil Johansen har udført det konsulentarbejde for Lars Møller-Sørensen, som blev hyret til. Og spørgsmålet om både arbejdsopgaver og betaling står derfor stadig åbent.

I morgen fortsætter retssagen, hvor Landsretten efter planen skal tage stilling til, om de to tiltalte er skyldige i anklagerne.