Medie: Folk vænner sig til tanken om at blive kremeret
Pladsen er trang på landets kirkegårde. Derfor vil politikerne gerne bygge landets allerførste krematorie.
Det har der været snak om i noget tid – sidste år i Sisimiut, men også for nyligt. Ifølge Sermitsiaq er Kommuneqarfik Sermersooq i gang med at afsøge for at bygge et krematorium i Nuuk.
For med et krematorie her i landet vil det gøre urnenedsættelse til en mulighed, når man endeligt skal rejse herfra.
Lige nu kan det kun lade sig gøre, hvis man dør i Danmark, kremeres dér og får urnen sendt her til landet.
Det er heller ikke kun politikerne, der ønsker at gøre kremering til en mulighed.
Til mediet Kristeligt Dagblad har stiftskontorchef ved Bispekontoret i Nuuk Mariane Hansen-Heilmann udtalt, at befolkningen er ved at vænne sig til tanken om at blive kremeret frem for at blive kistebegravet.
- For bare 10 år siden var folk meget mere afvisende, for det ligger ikke i vores kultur. Men det vinder mere og mere frem, sagde hun tilbage i juli.
80 procent ønsker krematorier
I 2020 spurgte Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke befolkningen, om der skal bygges et eller flere krematorier i Grønland. 80 procent svarede ”helt sikkert” til dét spørgsmål. Det skriver Sermitsiaq.
Kristeligt Dagblad har talt med en af dem, der deler den holdning: Minik Hansen fra Nuuk.
- Jeg tænker, at det vil gøre det nemmere i fremtiden i forhold til pladsmangel, så man ikke skal finde plads på en kirkegård, der måske ligger langt væk, siger han til mediet.
Han fremhæver, at da kirkegården i Sisimiut er fyldt op, har man været nødt til at tage en ny gravplads i brug i den nordlige ende af byen.
- Jeg tænker på dem med gangbesvær og ældre, der er nødt til at tage en taxa for at besøge deres kære. Det vil man måske kunne undgå, hvis flere bliver kremeret, for så vil kirkegårdene ikke blive fyldt op lige så hurtigt, siger han.
