Uheld med væltet lastbil spærrer vej

Fredag vil hovedvejen Qarsoq i Qinngorput-bydelen i Nuuk være spærret. Årsagen er en væltet lastbil.
Foto © : KNR / Malik Brøns
08. august 2025 14:24

Grønlands Politi fortæller fredag på Facebook, at et uheld med en væltet lastbil vil spærre vejen Qarsoq i Qinngorput i Nuuk 

- Det er en lastbil med beton, der er væltet, og der skal en kran til for at løfte den op igen, uddyber vagtchef Carl Sværd.


Grønlands Politi skriver på Facebook klokken 13, at de regner med, at spærringen vil vare to timer.


Men klokken 14 fortæller vagtchefen, at der nok vil gå yderligere halvanden time endnu, før vejen igen er farbar.

Derfor opfordrer han også til, at bilister på strækningen har tålmodighed, fordi trafikken vil være ensrettet og blive dirigeret af politiet.