Tidligere naalakkersuisoq: Bloktilskuddet skal fordobles

Palle Christiansen foreslår at fordoble bloktilskuddet midlertidigt for at skabe økonomisk stabilitet - selvom han ved, at forslaget er kontroversielt.
Selvom en ny aftale med Danmark vil styrke de økonomiske forbindelser mellem landene, mener Palle Christiansen, at det kan være et skridt på vejen til et mere selvstændigt Grønland, da pengene vil føre til mere stabilitet.
Skrevet af Markus Valentin
11. august 2025 07:34

Palle Christiansen, tidligere naalakkersuisoq for finanser for Demokraatit fra 2009 til 2011, var i sidste måned ude med et klart budskab i avisen AG: Bloktilskuddet bør fordobles.

- Lad os fordoble det i 20 til 25 år, så vi kan omstille os til, at det her dobbelte bloktilskud også forsvinder igen, fortæller Palle Christiansen.

Som KNR tidligere har beskrevet, bløder Landskassen penge, og Múte B. Egede (IA), naalakkersuisoq for finanser og skatter, indrømmer, at vi nu er nået frem til "den udfordrende periode", som Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd har advaret om i et årti.

Kort fortalt står udgifterne til sundhed og pension til at stige de kommende år, samtidig er indtægterne gået ned, og politikerne har brugt mange penge på den seneste finanslov. 

Palle Christiansen mener, at Jens-Frederik Nielsen (D) og Múte B. Egede (IA) bør forhandle med statsministeriet på næste rigsmøde for at skaffe flere penge til velfærden og udligne uligheden. Foto © : KNR / Markus Valentin

Alt det gør, at politikerne enten skal lave hårde besparelser såsom at skære i velfærden eller lave andre tiltag såsom at hæve pensionsalderen eller finde nye indtægtskilder, hvis der skal være penge til skoler, sundhed og resten af samfundet.

Palle Christiansen fortæller, at han i dag er ude af politik og arbejder som tandlæge i Danmark. Her er han også menigt medlem af Demokraatits søsterparti, Liberal Alliance.

Men den tidligere naalakkersuisoq har stadig kontakter i grønlandsk politik og i administrationen og fortæller, at politikerne har taget godt imod hans forslag.

Hvem han taler med, vil han ikke svare på.

- Dem, som jeg snakker med i det politiske system, de siger også, at det selvfølgelig er en sprængfarlig debat, fordi det er et ømtåleligt område. Og så er det, at jeg siger, det måske er nemmere, at det er en, der ikke er i politik mere, der starter debatten, fortæller han og fortsætter:

- Jeg ved også, at man har lagt mærke til forslaget, så hvis vi er heldige, ryger den op til et rigsmøde her næste gang.

Forhandlinger med statsministeren

Helt konkret fortæller Palle Christiansen, at Jens-Frederik Nielsen (D) og Múte B. Egede bør gå til den danske statsminister og udlægge den økonomiske situation, som den er - men også sætte fokus på uligheden inden for rigsfællesskabet.

- De skal sige, at vi har evalueret sagen. Vi kan se, at vi ikke er kommet ét skridt videre, hverken med selvstændighed eller forbedret velfærd. De skal snakke om den ulighed, der er inde for rigsfællesskabet. Det kan vi ikke være bekendt over for borgerne i Grønland.

Derfor er der underskud i Landskassen

Naalakkersuisut har selv beskrevet, at Landskassens underskud hovedsageligt skyldes, at de sidste år investerede 400 millioner kroner i NunaGreen og gav 100 millioner til Greenland Airports.

I 2023 slog fiskeriet rekord. Men bestanden af rejer - samt kiloprisen - er faldet, og dermed også kvoterne.

Samtidig er den økonomiske vækst blevet mindre, da aktiviteten i byggeriet er gået ned. Bl.a. grundet færdiggørelsen af store byggeprojekter såsom Nuuks nye lufthavn.

Sundhedsdepartementets udgifter er i år steget med 65 millioner kroner sammenlignet med det oprindelige budget for 2025. Dertil er der brugt 59 millioner kroner mere på pensioner.

Også de selvstyreejede selskaber forventes at betale 107 millioner kroner mindre til Landskassen end først angivet. Dette skyldes udviklingen i fiskeriet, og at væksten er dæmpet.

Dertil forudså Danmarks Nationalbank for fire år siden, at hvis blot ét af de selvstyreejede selskaber får en uforudset negativ økonomisk udvikling, vil det kunne få store konsekvenser for Landskassen.

Danmarks Nationalbank og Økonomisk Råd anbefaler derfor store økonomiske reformer. Samtidig kritiseres de forudgående koalitioner for at have brugt for mange penge i stedet for at spare op til når de hårde tider rammer.

Han er ikke bange for, at vælgerne vil straffe politikerne for at gøre Grønland mere økonomisk afhængig af Danmark, selvom politikken ikke har været en del af valget.

- Jeg er sikker på, at minimum ni ud af ti vælgere, de vil stemme for bedre velfærd og mere velfærd.

Faktisk mener han, at forslaget kan bevæge Grønland tættere hen imod selvstændighed, da det vil skabe ro om økonomien, og stabiliteten vil gøre det nemmere for landet at få nye indtægtskilder.

Økonomisk sovepude

KNR har tidligere beskrevet, hvordan politikerne er gået til grænsen af, hvor mange penge de kan bruge på den seneste finanslov trods advarsler fra Økonomisk Råd. Danmarks Nationalbank har også i et årti efterspurgt ambitiøse økonomiske reformer, som de skriver i deres seneste rapport, 'stadig lader vente på sig'.

Vil en fordobling af bloktilskuddet ikke bare være en sovepude for at fortsætte en uambitiøs økonomisk politik?

- Jo, det kan man sige, fortæller Palle Christiansen og fortsætter:

- Denne her sovepude har også gjort, at vi er der, hvor vi er i dag. Man kan så sige, at sovepuden bare bliver dobbelt så stor. Altså vi kan sørge for flere borgere i mellemtiden, indtil politikerne vågner op.

Men hvis dit forslag bliver til virkelighed, kommer der så nogensinde reformer?

- Jeg tror jo så, at man så kan bruge pengene på at starte Grønland version 3.0. Vi kan hen ad vejen begynde at frigøre nogle midler til faktisk at hjemtage nogle områder. Hvis du reelt vil have selvstændighed, så er du nødt til at gøre dig klar lang tid i forvejen.

Fonde fremfor bloktilskud

At beløbet lige er landet på en fordobling af bloktilskuddet, indrømmer Palle Christiansen, mest er for at skabe opmærksomhed.

Mere realistisk ser han, at politikerne opretter forskellige puljer af penge, som bliver målrettet eksempelvis boligrenovering, uddannelsesområdet og sundhed.

- Vi finder nogle områder, som vi skal satse benhårdt på. Så skal en vis procentdel af det her bloktilskud gå ubeskåret til de områder, og de skal være frigjort for besparelser fremadrettet, så politikerne ved, at de ikke skal bruge pengene til et eller andet nyt politisk projekt, som ikke har gang på jorden.