Erik Jensen: Datacentre kan blive Grønlands næste satsning

- Jeg mener, at der er et kæmpe potentiale for at udnytte vores egne ressourcer.

Sådan fortæller Erik Jensen (S), formand for Finans- og Skatteudvalget, efter en udvalgsrejse til Irland med fokus på datacentre.

I dag er fiskeriet den bærende del af landets økonomi. 

Men partierne i Inatsisartut vil gerne have flere indtægter fra turisme og råstoffer - nu også datacentre.

Her er særligt Irland allerede langt fremme på markedet.

- Irland har et stort marked for datacentre i Europa samt en hurtigt voksende økonomi, fortæller Erik Jensen.

- Vi snakkede med nogle af datacentrene. De sagde, hvis naalakkersuisut rækker ud med en henvendelse, så er de meget lydhør over for, hvad vi kan tilbyde, da de mangler energi i Irland i 2035.

Overskud af grøn strøm

Besøget kommer på baggrund af et forslag, som Jørgen Rosbach (D) stillede i Inatsisartut 16. oktober.

Han vil gerne have en redegørelse for, hvordan Grønland kan tiltrække flere datacentre. Forslaget er nu i udvalgsbehandling og tages op igen 3. februar.

I dag leveres 66 procent af strømmen i Nuuk fra grønne energikilder, såsom fra Buksefjordværket, som ses her. Det forventes med nye vandkraftværker i Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua, at der vil være et uudnyttet overskud af energi. Foto © : Nukissiorfiit

Tanken er, at Grønland kan være attraktiv for teknologivirksomheder i fremtiden. Med strøm fra vandkraftværker og et koldt klima kan datacentre både være klima-venlige og bruge færre penge på nedkøling.

Særligt når de nye vandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua bliver bygget, forventes der at være et stort strømoverskud, som kan bruges til datacentre

- Datacentrene er en mulighed for at optimere og udnytte vores vandkraftprojekter, fortæller Erik Jensen.

Har i en forventning til, hvor store indtægter Grønland kan få på datacentre?

- Det er helt forskelligt. Det kan jeg ikke sige på forhånd. Men der er et stort potentiale for at skabe nogle arbejdspladser og indtægter, som også kan diversificere vores økonomi.

Dertil fortæller Erik Jensen, at det er svært at sætte tid på, hvornår datacentre kan åbne.

- Der er nogle år endnu, men det er en fremtidsinvestering, vi er nødt til at have fokus på.

Jens-Frederik Nielsen (D) fortalte i Inatsisartut, at naalakkersuisut er enige i at undersøge mulighederne for at tiltrække datacentre. Dog er der en række udfordringer såsom søkabler og erhvervspolitik, som politikerne skal tage stilling til. Foto © : KNR / Markus Valentin

Ny erhvervsstrategi

Da Jørgen Rosbachs forslag blev behandlet i Inatsisartut repræsenterede Jens-Frederik Nielsen (D) naalakkersuisut på talerstolen.

Selvom naalakkersuisut er enige i, at Grønland skal forfølge sporet om datacentre, er der særligt tre udfordringer: 

- Mangel på søkabler, problematisk lovgivning samt uhensigtsmæssige skatteforhold, fortalte Jens-Frederik Nielsen.

Grønland har i dag to søkabler, som går fra Island og Newfoundland i Canada. Danmark har i oktober afsat 3 milliarder kroner til endnu et søkabel, da kablerne, som leverer internet, bliver omtalt som<a href="https://Grønlands søkabler er sårbare overfor angreb"> sårbar, kritisk infrastruktur.</a> Foto © : Tusass

Erik Jensen ser derfor gerne, at der laves en ny erhvervsstrategi.

- Der er ingen tvivl om, at vi skal have erhvervsstrategierne helt på plads i samarbejde med naalakkersuisut. Der er nogle erhvervsstrategier, der skal tilpasses i Grønland for at tiltrække sådan nogle store selskaber.

Ud over erhvervspolitik hørte udvalget også om, hvad Irland har gjort på skatteområdet for at tiltrække datacentre, og her nævner Erik Jensen selskabsskatten.

I Grønland ligger selskabsskatten på 25 procent, mens Irland har en af Europas laveste satser på 12,5 procent.

- (Vi hørte om, red.) hvad det er for nogle krav, man har både på energi og klima, og hvilke investorfremmende tiltag vi skal gøre såsom på selskabsskatten og erhvervspolitikken.

Nye søkabler

Som Jens-Frederik Nielsen også var inde på, så har Grønland for øjeblikket kun to søkabler.

Dog har Danmark afsat tre milliarder kroner til et nyt søkabel. Det gjorde de i Delaftale 2 om Forsvaret tilbage i oktober.

Erik Jensen fortæller, at amerikanske selskaber selv har investeret i nye søkabler til Irland.

- De er villige til netop - som vi hørte det - selv at investere i søkabler, fordi virksomheder såsom Apple, Microsoft, Amazon og AI er så store.

Mange af tech-milliardærene er tætte på Trump-administrationen. Har i bekymringer om at få USA til at åbne datacentre i Grønland?

- Det drøftede vi ikke i udvalget. Vi snakker om potentiale og muligheder for at diversificere vores økonomi. Det er et stort potentiale, vi skal have fremmet, fortæller Erik Jensen.

- USA er jo en af vores allierede, og vi vil gerne have investeringer.

Herfra fortæller udvalgsformanden, at det er op til Grønland at markedsføre sig selv som fremtidens sted for datacentre over for omverdenen.

- Vi er nødt til at investere stort i vandkraftprojekter. Næste skridt er så at brande Grønland og snakke direkte med de store selskaber.