Grønlands søkabler er sårbare overfor angreb
Dybt under havets overflader løber to kabler, som udgør Grønlands kommunikative navlestreng til omverden.
Det ene kabel er forbundet til Island, det andet til Canada.
Det er gennem disse to kabler, at langt størstedelen af Grønlands telefoni og internet-kommunikation med udlandet flyder Derfor er Grønland også yderst sårbar, hvis en fremmed magt skulle finde på at sprænge de to kabler itu.
Rasmus Leander, der er leder af center for udenrigs- og sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, mener dog, at det vil være overraskende, hvis det skulle ske.
- Det er ikke særlig sandsynligt, at Rusland skulle finde på at sprænge vores søkabler i stykker. Men det kan godt ske. Arktisk Kommando skal overvåge enorme områder og kan ikke holde øje med alting hele tiden. Så det er en trussel, man må forholde sig til.
Spørgsmålet er blevet aktuelt i forbindelse med DR-dokumentaren ”Skyggekrigen”, hvor det bliver afsløret, hvordan russiske skibe sejler rundt i Norden og kortlægger kritisk infrastruktur, der forsyner de nordiske lande med elektricitet, internet og telekommunikation.
Ifølge flere eksperter er hensigten, at Rusland i forbindelse med en konflikt kan udføre sabotage mod for eksempel Danmarks infrastruktur og sætte landet mere eller mindre ud af funktion.
Rusland spionerer mod Grønland
Selvom Rasmus Leander mener, at det er usandsynligt, at Rusland skulle sabotere grønlandsk infrastruktur, så er han ikke i tvivl om, at landet udfører spionage mod Grønland. Det gør man blandt andet for at indsamle informationer om den kritiske infrastruktur.
Spørger man Signe Ravn-Højgaard, der forsker i medier og kommunikationsinfrastruktur ved Ilisimatusarfik, er det afgørende, at sikre det grønlandske samfunds modstandsdygtighed overfor længerevarende nedbrud af den samfundskritiske infrastruktur - uanset om der er tale om bevidst sabotage eller ej.
Sammenligner man med andre lande, så er Grønland på grund af sin geografi nemlig særligt sårbart overfor nedbrud.
- Hvis det ene søkabel går ned, så omdirigerer Tusass kommunikationen til det andet søkabel, uden at vi mærker det. Men hvis begge de to kabler går ned, så vil der reelt ikke være nogen telefon- eller internetforbindelse til omverdenen af betydning.
Nedbrud er ikke sjældne
Grønland har allerede fået et indblik i, hvad der sker, når søkablerne bliver sat ud af funktion.
Tilbage i 2019 var tekniske fejl, en trawler og et isbjerg ifølge Tusass skyld i, at der skete flere brud på et af søkablerne. Det tog måneder at udbedre skaderne, og mens det arbejde var i gang, skete det flere gange, at begge søkabler var nede, og Grønland var afskåret fra omverden.
Et andet eksempel på landets meget sårbare infrastruktur, så man i 2021. Her blev Nuuk ramt af et langvarigt strømnedbrud, som betød, at store dele af byen var uden vand, el og varme, og at hele landet i flere timer ikke kun ringe eller gå på nettet.
- Vi er som samfund blevet mere og mere digitaliseret. Derfor bliver konsekvenserne også hele tiden større, hvis forbindelserne bryder sammen. Det kræver, at vi i højere grad tænker i løsninger, der også virker, hvis nettet forvinder, så vi er mindre sårbare, siger Signe Ravn-Højgaard.
Politikerne bestemmer styrken af vores infrastruktur
Signe Ravn-Højgaard peger på, at man også kan mindske sårbarheden ved at øge internet-forsyningsikkerheden. Men det er dyrt.
Man kan blandt andet lægge flere søkabler og styrke det satellitbaserede internet.
Netop internet via satellit vil indenfor de kommende måneder blive opgraderet, når Tusass’ nyligt opsendte satellit kan tages i brud.
Til netmediet Sermitsiaq.AG siger direktør i Tusass, Kristian Reinert Davidsen, desuden, at teleselskabet ønsker, at der bliver etableret flere søkabler.
- Vi er meget interesserede i at få flere søkabler, som vi kan bruge, hvis der sker noget med de eksisterende kabler. Det vil betyde meget for vores tryghed, siger han.
I 2007 kostede det mere end 700 millioner kroner at anlægge søkablerne mellem Island-Qaqortoq-Nuuk-Canada.
Signe Ravn-Højgaard mener, at det er op til landets politikere at beslutte, hvor højt man vil prioritere forsyningssikkerhed af telefon- og internetforbindelse.
- Politikerne har besluttet, at der skal trækkes udbytter på 50-100 millioner kroner årligt ud af Tusass, som er med til at finansiere vores nye lufthavne. På samme måde vil de kunne beslutte, at forsyningssikkerheden af internet og telefoni skal øges.
