Erstatningssager: Danmark har åbnet op for Pandoras æske om kolonitiden
Et nyt kapitel i Grønland og Danmarks historie er undervejs.
Det handler om 27 juridisk faderløse, som kræver 125.000 kr. hver i erstatning fra den danske regering for den ulige lovgivning. Det kunne KNR fortælle i sidste uge.
Det er tredje gang i Grønlands historie, at der bliver krævet erstatning fra den danske stat. I 1999 mundede Thulesagen ud i en kollektiv erstatning på en halv million kroner til de berørte, og tidligere på året fik de såkaldte nulevende eksperimentbørn en erstatning på 250.000 kr. hver og en undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen, da hun besøgte Grønland i marts.
Sagen om juridisk faderløse
- Ifølge lovgivningen i Grønland havde børn født uden for ægteskab før 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland ikke krav på at kende deres far, arve ham eller tage faderens efternavn.
- En rapport fra Børne- og Socialministeriet fra 2016 viser, at det samlede antal af juridisk faderløse i perioden 1911 til 1974 var op omkring 8000 personer.
- Ifølge samme rapport var der i 2016 knap 5000 juridisk faderløse.
- Foreningen Katuffik Ataata (Landsorganisationen far, red.) for juridisk faderløse blev stiftet i 2010.
- I 2014 blev der indført en lovændring, der gav juridisk faderløse mulighed for at starte faderskabssag og arve efter faderen, hvis ikke dødsboet er gjort op.
- Forud for lovændringen ønskede det daværende Naalakkersuisut og Grønlandsudvalget, at juridisk faderløse, der ikke stod til at arve, skulle have mulighed for en økonomisk kompensation. Det blev afvist af den daværende danske regering.
- På finansloven for 2019 blev der afsat 4,7 millioner kroner i 2019-2023 til indsatser for juridisk faderløse, der omfatter en informationskampagne, behandlingstilbud og juridisk rådgivning.
- 27 juridisk faderløse kræver nu en erstatning på 125.000 kr. fra den danske regeringen. Gruppen er repræsenteret af advokat Mads Pramming.
Kilde: Folketinget, Børne- og Socialministeriet, KNR.gl
I den senere tid har historierne om spiralkampagnen og 1960'ernes bortadoptioner af grønlandske børn på tvivlsomt grundlag resulteret i, at der skal foretages en udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark.
Spørgsmålet er, om der dukker flere erstatningssager op, eller om man skal lade fortid være fortid?
Spørger man Siumut's folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam er svaret klart.
- Når man i sin tid sagde, at Grønland skulle være en ligeværdig del af riget, så skulle staten selvfølgelig også have taget højde for menneskerne. Det er vigtigt, at for at kunne kigge fremad, bliver vi nødt til at anerkende de sår, der er lavet i fortiden, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Også folketingspolitiker fra Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz Larsen mener, at de mennesker, der er blevet uretfærdigt behandlet, har krav på at få deres sag behandlet.
- Man har i virkeligheden åbnet op for Pandoras æske fra dansk side, da man gav undskyldning og erstatning til eksperimentbørnene. Så kan man ikke pludselig sige, at man ikke vil forholde sig til alle de andre i lignende situationer, siger Aaja Chemnitz Larsen og fortsætter:
- Det er et vigtigt skridt i retningen af en bedre relation mellem Grønland og Danmark at få nogle af de her penible sager frem, så man anerkender de folk, der er blevet såret og traumatiserede som del af noget, der er sket politisk og historisk.
Kriterier for erstatningssager
Grønlandsordfører i SF Karsten Hønge stemmer i med Grønlands folketingspolitikere. Han mener også, at alle eventuelle sager skal frem i lyset. Set i lyset af juridisk faderløses sag siger han:
- Jeg kan være bange for, at Danmark har begået andre overgreb. Og i det omfang, det er begået overgreb eller fejlbehandlinger, skal det ud af æsken. Jeg har ikke noget ønske om at lægge låg på Pandoras æske, siger Karsten Hønge.
Han tilføjer, at den danske stat må betale erstatninger, hvis flere sager kræver det.
- Vi skal i hvert fald ikke lade os begrænse af, at man siger, "det koster noget", eller "det kan være pinligt for Danmark". For hvis Danmark har begået fejl, er det pinligt, men så må vi stå ved det, sige undskyld og betale en erstatning.
LÆS OGSÅ Erstatningskrav fra juridisk faderløse: Regeringen er stille - og de andre partier er usikre
For Venstres grønlandsordfører Christoffer Melson er det vigtigt, at der kommer nogle kriterier i erstatningssager, så alle ved, hvad regeringen navigerer efter i denne type sager.
- De undskyldninger der er blevet givet, har været på sin plads, men til fremtiden er det vigtigt, at vi får klarlagt, hvad det er for nogle kriterier, man lægger ned over de her sager. Det bedste vil være, hvis man fik lavet nogle principper med lidt mere objektive kriterier. Den debat synes jeg, vi mangler.
Christoffer Melson oplyser, at han har stillet spørgsmål til socialminister Astrid Kragh om, hvilke kriterier regeringen hidtil har fulgt, og hvordan socialministeren forholder sig til juridisk faderløses erstatningskrav.
Den danske regering har indtil videre forholdt sig tavs i sagen om erstatningskravet fra de 27 juridisk faderløse.
