Lars-Emil Johansen indrømmer KGB-forbindelse: Det var ikke et problem
Tirsdag morgen detonerede danske Ekstra Bladet noget af en bombe i det politiske landsskab, som måske også kan være med til at omskrive den politiske historie.
Her fortalte dagbladet, at de nu endelig kunne binde bånd mellem den grønlandske politiker med kodenavnet "Manas", der skulle være hvervet af KGB i 1980, og så forhenværende landsstyreformand Lars-Emil Johansen.
En forbindelse som hovedpersonen selv nu bekræfter overfor KNR. Selvom han understreger, at det var KGB, som kontaktede ham, og at han aldrig anså sig selv som hvervet af spiontjenesten:
- Det, de skriver om i Ekstrabladet, er 44 år siden. Så hukommelsen er ikke intakt. Hvad jeg selvfølgelig beklager. Men det jeg husker - og det som PET har konstateret - er, at der blev talt om generelle fiskerispørgsmål og generelle hjemmestyrespørgsmål, fortæller han.
Antog at de var KGB-ansatte
Lars-Emil Johansen kan heller ikke præcist huske, hvornår eller hvordan han første gang kom i kontakt med KGB. Men mener, at det skete efter Hjemmestyrets indførsel i 1979, hvor han blev inviteret til, hvad han selv kalder “en kæmpestor reception på den sovjetiske ambassade”:
- Jeg vil tro, at det var i forbindelse med en af disse receptionsdeltagelser, at jeg blev kontaktet af pressesekretær for den sovjetiske ambassade, Vladimir Minin, der gerne ville mødes med mig og høre nærmere om hjemmestyret, som var nyt dengang, fortæller han.
Vladimir Minin er - måske ikke overraskende hans profession taget i betragtning - et forholdsvis ubeskrevet blad.
Alligevel går hans navn igen i flere beretninger om KGB’s arbejde i København i 70’erne og 80’erne. Han beskrives både som attaché og officer ved den sovjetiske ambassade. Men de fleste steder også som en person med klar tilknytning til den sovjetiske efterretningstjeneste.
Noget den tidligere landsstyreformand slår fast, at han også selv formodede, denne Minin var:
- Jeg vidste jo ikke, at det var KGB, men det var jo en almindelig antagelse, at der nok var KGB- ansat, siger han og fortsætter:
- I folkemunde sagde man, at de var KGB-agenter. Så jeg regnede det vel som en sandsynlig risiko, at de kunne være det samme.
Bare bekendte
At kontakten skulle være skabt i slutningen af 1970’erne stemmer godt overens med informationerne fra KGB’s og PET’s notater. I disse står der, at “Manas” - kodeordet for Lars-Emil Johansen - blev endeligt hvervet i 1980.
I PET-kommisionen fra 2009 beskrives forholdet, der er dokumenteret ved flere aflytninger af møder mellem “Manas” og KGB, som venskabeligt.
Siumuteren vil dog gerne slå fast, at han ikke selv anså forholdet som venskabeligt, men mere som bekendte:
- Når jeg møder mennesker flere gange, så begynder jeg at føle mig sådan lidt på bekendtskabsniveau med dem - og måske også venskabsniveau. Men jeg vil ikke betegne de der ambassade-kontakter som venskabelige eller tætte venner. Mere som bekendte, siger han.
Russisk rygklap for relation
Både PET, KGB og Lars-Emil Johansen selv fortæller, at det særligt var fiskeri, som var omdrejningspunktet for møderne på den sovjetiske ambassade.
Noget manden selv anser som helt naturligt:
- Jeg var jo fiskeriminister dengang, så det var jo meget naturligt for mig at talte om fiskeriforhandlinger, vi havde specielt med EU dengang.
Om det var disse snakke, som førte til, at Lars-Emil Johansen i 1996 - efter Sovjets fald - under den russiske fiskeriministers besøg i Nuuk, blev hædret med ordenen 'Det Russiske Fiskeris Æresarbejder', ved vi ikke.
Noget som ifølge Grønlandsposten kun var blevet givet til personer udenfor den Russiske Føderation tre gange før ham, og som skyldtes siumuterens ’flid og ærlighed i arbejdet med opbygningen af den russiske fiskerisektor gennem samarbejde’.
Intet odiøst
Samtidig fortæller den tidligere formand i Siumut, at også hans parti burde kende til forbindelsen. Da det er noget han - efter eget udsagn - har fortalt dem om:
- Selvfølgelig har jeg fortalt det, og jeg fortæller det også den dag i dag. Jeg har ikke så meget paranoia over, at PET overvåger og overvågede og formentlig stadigvæk overvåger toppolitikeres gøren og laden. Det var jeg klar over dengang. Det er jeg klar over i dag, og jeg har aldrig haft nogen grund til at være nervøs over den kontakt. Jeg synes, det er en normal praksis. Man skal jo vide, hvad politikerne laver.
Det har som sagt skabt stor postyr, at den tidligere politiker har plejet omgang med sovjetiske udsendte.
Selv ser han intet unormalt i, at han har haft kontakt til den tidligere fjende under den Kolde Krig:
- Jeg havde heller ikke problemer med at blive kontaktet af den amerikanske ambassade eller fra den svenske. Grønland er jo et interessant land, så både Sovjet og USA var meget interesseret i, hvor Grønland var på vej hen, siger han og fortsætter:
- Derfor synes jeg ikke, det var odiøst, at de kontaktede os. Men det var mere et problem for Danmark, om vi var ved at udvikle os til selvstændige i vores relationer i udenrigspolitik. Men det var ikke vores problem.
