Medie: Lars-Emil Johansen har haft kontakt til KGB
Artiklen er opdateret klokken 16.00 med kommentarer fra Lars-Emil Johansen.
Han har kæmpet for Grønland og Grønlands interesser i over et halvt århundrede.
Men nu tyder en bunke papirer fra KGB på, at tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen(Siumut) måske også har haft andre interesser for øje.
Det er Ekstra Bladet, der mandag morgen kan fortælle, at meget tyder på, at Lars-Emil Johansen siden 1970'erne har plejet omgang med den sovjetiske spiontjeneste.
Det viser tidligere hemmeligholdte KGB-dokumenter. Det såkaldte Mitrokhin-arkiv, som Ekstra Bladet har fået adgang til på Churchill Archives Centre i Cambridge. I disse står der, at han blev hvervet i 1980.
Ifølge Ekstra Bladet er der tale om en 92 siders lang mappe, der gemmer på beskrivelser af forskellige KGB-operationer, og det er her Lars-Emil Johansen nævnes – samt hans kodenavn, ’Manas’.
En nyttig kontakt
De nye oplysninger stemmer overens med udmeldinger fra danske PET, der i 2009 kunne fortælle at KGB gennem 1970'erne øgede sin interesse for Grønland og grønlandske politikere.
I samme periode sad Lars-Emil Johansen i Folketinget for Siumut.
Hovedpersonen selv bekræfter over for KNR, at han i 70’erne og 80’erne har haft kontakt med folk fra Sovjetunionens ambassade.
Blandt andet med KGB-officeren Vladimir Minin. Ifølge Lars-Emil Johansen præsenterede Minin sig som pressesekretær, da de mødte hinanden første gang under en reception på den sovjetiske ambassade.
- Jeg blev kontaktet af pressesekretæren for den sovjetiske ambassade Vladimir Minin, der gerne ville mødes med mig og høre nærmere om Hjemmestyret, som var nyt dengang, fortæller Lars-Emil Johansen til KNR.
- Jeg vidste jo ikke, at det var KGB. Det var jo en almindelig antagelse, at der nok var KGB-ansatte. I folkemunde blev almindelige ambassadefunktionærer kaldt for KGB-agenter. Så jeg regnede det vel som en sandsynlig risiko, at det kunne være, siger han og fortsætter:
- Men jeg blev kontaktet af en ambassadefunktionær, der var pressesekretær, og det var med den viden, at jeg reagerede på ham.
I PET-kommissionen fra 2009 beskriver den sovjetiske afhopper Oleg Gordijevskij, hvordan man indledte kontakten til den grønlandske politiker 'Manas'.
’Ifølge Gordijevskij begyndte KGB-residenturet i København i 1976 at dyrke den grønlandske politiker. Denne var under såkaldt dybt studium i 1977, og KGB vurderede, at han indeholdt 'de rette elementer' for at blive en nyttig kontakt: venstreorienteret, repræsentant for en national minoritet,’ stod der i kommissionen.
Hvervet i 1980
Lars-Emil Johansen optræder også i andre PET-dokumenter.
Under en aflytning af den sovjetiske ambassade i 1980 optager den danske efterretningstjeneste en samtale mellem den tidligere landsstyreformand og KGB-officeren Minin.
Og ligesom i Mitrokhin-arkivet fremgår det også af kommissionsberetningen, at Lars-Emil Johansen blev hvervet i 1980.
’Han fik ikke penge for sine ydelser, men blev belønnet på anden vis. Ifølge samme kilde skulle han være blevet rekrutteret i 1980, og i 1982 skulle han være blevet en fortrolig kontakt. Hans KGB-kodenavn var 'Manas'", står der i kommisionen.
KNR har også bedt om at få en kommentar fra Siumuts nuværende formand Erik Jensen. Han har ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver i et skriftligt svar:
"Siumut har bemærket de alvorlige beskyldninger, som et dansk medie fremsætter om Lars Emil Johansens påståede forbindelser til KGB. Siumut kan dog ikke kommentere yderligere, før vi har modtaget mere konkrete og dokumenterede oplysninger."
