Havde Sovjetunionen en spion i Grønland under Den Kolde Krig? Meget tyder på det, efter at en undersøgelse på 16 bind i dag blev offentliggjort af den såkaldte PET-Kommission.
Af sammenfatning om Politiets Efterretningstjenestes aktiviterter i Grønland fremgår det, at den sovjetiske efterretningstjeneste KGB dyrkede en navngiven grønlandsk politiker. I perioden 1978 til 1982 blev vedkommende betragtet som en vigtig kontakt, som KGB selv mente at have hvervet i 1980.
"Mellem anden halvdel af 1970'erne og frem til 1982 var mødefrekvensen mellem den pågældende politiker og dennes østkontakt ganske hyppig, hvorefter den indstilledes. Kilderne giver ikke klart indsigt i, hvad der blev drøftet på møderne", skriver PET-Kommissionen.
Det fremgår dog også, at PET i 1996 gav udtryk for en vis skepsis over for, om den grønlandske politiker vitterligt var KGB-agent.
Det var åbningen af Grønland i 1950'erne, der gjorde det nødvendigt at "skærme grønlænderne mod kommunistisk infektion", hedder det i PET's sammenfatning. Efterretningstjeneste forsøgte derfor at forhindre østlandenes spionage mod militære baser.
PET-Kommissionen skriver dog, at efterretningstjenesten ikke havde held til helt at lukke uønskede gæster ude af Grønland.
"Kontrolfunktionen involverede Grønlands-styrelsen og PET, men det viste sig særdeles besværligt at få kontrolsystemet til at fungere. Og der er da også sikre oplysninger om, både at 'uønskede' personer indrejste, og at østlandene uden nævneværdigt besvær skaffede sig oplysninger om baserne", hedder det i rapporten.
Ud fra det begrænsede materiale i kommissionens sammenfatning om Grønland tyder det på, at PET ikke afslørede egentlig spionage, hvor grønlændere medvirkede.