- Vi har handlet i god tro, og selvfølgelig regner jeg med, at der ikke er sket ulovligheder i den her praksis, siger Charlotte Ludvigsen. Foto: KNRFoto: KNR

Borgmester før behandling af betændt boligsag: Nu har vi ventet længe nok 

Har Kommuneqarfik Sermersooq gjort noget ulovligt, da kommunen på godt fem år byggede 416 boliger i Nuuk? Det skal Kommunernes Tilsynsråd igen tage stilling til.

- Nu har vi ventet længe nok på en afgørelse.

Sådan siger borgmester Charlotte Ludvigsen, før Kommunernes Tilsynsråd igen skal behandle en sag om Kommuneqarfik Sermersooqs boligpraksis.  

Den praksis har på godt fem år skaffet 416 boliger i Nuuk. Men den har også kostet kommunekassen millioner og har fået Selvstyret og Kommunernes Tilsynsråd til at undersøge, om alt er foregået efter bogen. 

LÆS OGSÅ Betændt boligsag: Lejer savner sine rettigheder

Charlotte Ludvigsen er dog fortrøstningsfuld forud for tirsdagens møde i Tilsynsrådet, hvor sagen skal behandles.

- Da vi gik i gang med den her praksis, har vi jo handlet i god tro, og selvfølgelig regner jeg med, at der ikke er sket ulovligheder i den her praksis, siger Charlotte Ludvigsen og uddyber:

- Jeg håber selvfølgelig, at udfaldet bliver, at vi fortsætter med vores arbejde og kan bygge boliger til vores borgere, siger borgmesteren.

Boligmangel i Nuuk

Siden 2015 har Kommuneqarfik Sermersooq lejet boliger fra private bygherrer for at gøre noget ved boligmanglen i Nuuk. Boligerne har kommunen genudlejet via kommunens boligselskab Iserit A/S.

Men kommunens udgifter til lejeaftalerne med de private bygherrer er større, end indtægterne fra beboernes husleje. Det betyder, at kommunen ved hver af lejekontrakterne skal dække et underskud.

For eksempel har ordningen kostet kommunekassen 11 millioner i 2020, 17 millioner i år og koster kommunen 27 millioner til næste år.

I februar 2020 gav Selvstyrets Indenrigsafdeling et påbud til kommunen om at stoppe med at lave flere af den slags lejeaftaler, hvor kommunen stiller med en underskudsgaranti.

I november sidste år fulgte så suspenderingen fra Kommunernes Tilsynsråd, som altså midlertidigt har sat en stopper for kommunens praksis.

LÆS OGSÅ Tilsynsråd suspenderer omstridt boligpraksis

Siden har Selvstyret fået et eksternt firma til at undersøge sagen yderligere. Hvem eller hvad de er kommet frem til, har KNR ikke kunnet få oplyst hos sekretariatet for Kommunernes Tilsynsråd. 

Men det er på baggrund af disse nye oplysninger, at rådet igen skal mødes for at behandle sagen. 

En politisk prioritering

Både Selvstyret og kommunen har tidligere i forløbet fået advokatfirmaer til at se på sagen. De er uenige i, om loven overtrædes, og om kommunen handler økonomisk forsvarligt.

Kommunen har ikke været juridisk forpligtet til at bygge de her boliger, men det har været en politisk beslutning, lyder det fra kommunen. 

- Vi har taget opgaven på os, fordi vi ser, at der er en stor boligmangel i vores by. Især når der er 2200 på vores venteliste. Så vi var nødsaget til at se på de muligheder, der var. Og vi fandt den her praksis, som kunne bygge 416 boliger i løbet af fem år. Vi har gjort alt for at skaffe hjem til vores borgere, siger Charlotte Ludvigsen. 

Ifølge borgmesteren er kommunen parat til at tage sagen videre i kredsretten, hvis afgørelsen fra Kommunernes Tilsynsråd går imod kommunen.
 



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl