Ny forsvarsaftale: Arktisk Kommando vil væk fra midtbyen i Nuuk
Artiklen er første del af et længere interview med chefen for Arktisk Kommando. I næste artikel svarer Søren Andersen på kritikken, som har været mod den nye forsvarsaftale.
- Jeg tror, at de sidste ting er først færdige i 2033, hvor aftalen i virkeligheden udløber.
Sådan siger chef for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, om, hvor lang tid det vil tage for Arktisk Kommando at indfri tiltagende i den nye forsvarsaftale.
I oktober indgik naalakkersuisut og Danmark den såkaldte Delaftale 2 om, hvad Grønland fremover skal have af militære kapaciteter frem til 2033.
Særligt har det skabt politisk røre, at Arktisk Kommando skal have en ny kontorbygning i Nuuk, samt at der laves en ny orlogskaj til fregatter.
Nu sætter Arktisk Kommando ord på, hvordan arbejdet helt konkret kommer til at foregå.
Placering af hovedkvarter
Søren Andersen fortæller, at Arktisk Kommando i dag er spredt rundt på fire-fem forskellige bygninger i midtbyen. Netop derfor har de haft et ønske om at blive samlet i én bygning.
Selvom det er op til kommunen at tildele Arktisk Kommando en ny beliggenhed, så foretrækker Søren Andersen at komme ud af midtbyen.
- Det kan være ude ved fængslet, det kan være ude ved den nye råstofhavn, det kan også være ude ved lufthavnen, men ikke herinde i centrum, simpelthen fordi der ikke er plads nok.
Er det også fordi, at der har været kritik af, at I måske har været for synlige i bybilledet, at i vil flytte ud af midtbyen?
- Nej, egentlig ikke, men selvfølgelig vil jeg sige, at vi lytter til den kritik, der er, fortæller Søren Andersen.
Derimod mener han, at Arktisk Kommando ikke i dag kan opretholde det ønskede sikkerhedsniveau - særligt når det kommer til cybersikkerhed.
- De her bygninger ligger tæt på anden bebyggelse er træbygninger. Det dur ikke i fremtiden. Vi er simpelthen nødt til at få nogle bygninger, som er mere sikre og bedre værn mod de cybersikkerhedstrusler.
Bidrag eller belastning
Arktisk Kommando skal også opgradere deres faciliteter i Kangerlussuaq, som Søren Andersen siger 'trænger til en kærlig hånd'.
Dertil oprettes en ny militær enhed, som skal varetage alt fra øvelser, til Arktisk Basisuddannelse og understøtte Kongerigets og allieredes sø- og luftmilitære enheder.
Og det kræver flere ansatte - men det betyder ikke kun flere soldater.
- Der vil også være civile stillinger, så vi i virkeligheden også bliver en større arbejdsplads for grønlænderne. Det kan være nogen, vi ansætter efter arktisk basisuddannelse. Enten som vagter eller til at bidrage til operationer, så flere grønlænder arbejder med sikkerhed i Grønland.
Ser man derudover på de direkte arbejdspladser, som vil blive skabt i forbindelse med Delaftale 2 over de kommende otte år, så nærmer tallet sig mellem 35-40 fordelt på både Nuuk, Kangerlussuaq og Danmark.
Det er en kendt sag, at der i forvejen er mangel på boliger i Nuuk samt et stort pres på daginstitutionerne.
Derfor står der også i Delaftale 2, at rekrutteringen 'ikke bør overbelaste samfundets eksisterende faciliteter unødigt'.
Søren Andersen svarer ikke konkret på, hvordan man forhindre en yderligere belastning. Derimod pointerer han, at der også kan være positive effekter for det grønlandske samfund, at der kommer flere familier tilknyttet Arktisk Kommando.
- Vi er jo ret gode til at rekruttere børnefamilier, så selvfølgelig kan det godt være en belastning. Jeg synes virkelig også, at vi bidrager rigtig meget til det omkringliggende samfund med de medarbejdere, som er kommet op med deres familier, fortæller han:
- Medfølgende mænd og partnere er jo læger, sygeplejersker, skolelærer, børnehavepædagoger eller maskinmestre. Det er nogen, der arbejder og bidrager ude i det grønlandske samfund.
