Samlet enhed skal skabe bedre vilkår for børn og unge
Fra næste år lægges Departementet for Børn, Unge og Familier sammen med Socialstyrelsen i én fælles enhed.
Sammenlægningen skal sikre større sammenhæng mellem de forskellige indsatser og sikre, at arbejdet understøttes af en klarere lovgivningsmæssig forankring, der afspejler borgernes behov.
Det skriver Departementet for Børn, Unge og Familier i en pressemeddelelse.
- Vi bygger videre på den indsats, der allerede bliver gjort hver dag. Og med en samlet enhed får vi endnu bedre betingelser for at skabe trygge og gode vilkår for børn og unge, udtaler naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier Mads Pedersen.
I pressemeddelelsen lyder det at sammenlægningen også vil give mulighed for et mere helhedsorienteret arbejde og en bedre udnyttelse af medarbejderressourcer, samt færre offentlige led indenfor socialområdet.
Sammenlægningen træder i kraft den 1. januar 2026. Frem til da vil der bliver arbejdet på at fastlægge den nye organisering.