Tilsynsråd suspenderer omstridt boligpraksis

- På nuværende tidspunkt er der ingen, der har sagt, at kommunen gør noget ulovligt eller noget forkert. Det er kun ved at blive undersøgt, om det er tilfældet.

Sådan siger Klaus Georg Hansen, afdelingschef i Selvstyrets Indenrigsafdeling, om en verserende tilsynssag med Kommuneqarfik Sermersooq. 

Ikke desto mindre har Kommunernes Tilsynsråd indtil videre besluttet at suspendere kommunens praksis med at indgå erhvervslejekontrakter med private bygherrer, hvor formålet er at genudleje boligerne som lejeboliger. Det besluttede rådet på et møde den 19. november. 

Det sker, mens Indenrigsafdelingen fortsat undersøger, om kommunens lejekontrakter med private bygherrer på en række ejendomme i Nuuk har været lovlige.

- Indtil nu har sagen handlet om at fremskaffe dokumenter, så den her tilsynssag har kunnet blive belyst tilstrækkeligt. Det fortsætter vi med, siger Klaus Georg Hansen.

- Og først når vi har alle dokumenterne, som vi har brug for, kan vi begynde at kigge på, hvad det måske er, at kommunen gør, som ikke er som er i overensstemmelse med loven, tilføjer han.

Beslutning blokerer for nye projekter

Men ifølge borgmester Charlotte Ludvigsen har kommunen ikke gjort noget ulovligt. Hun ærgrer sig over, at Tilsynsrådet er nået frem til en beslutning om at suspendere kommunens boligmodel.  

- Det er ærgerligt, at det forbud stadig er gældende, siger Charlotte Ludvigsen.

Og sagen har allerede nu konsekvenser for nogle af kommunens boligprojekter.

- Det betyder, at der er nogle boligprojekter, der bliver meget forsinket, og vi frygter, at vi kan tabe investorer på det her område, siger borgmesteren.

Der er tale om en praksis, som kommunen har benyttet sig af siden 2015. Den omfatter 16 ejendomme i Nuuk og i alt 416 boliger, som kommunen har skaffet for at gøre noget ved boligmanglen i byen.

LÆS OGSÅ Selvstyret og Sermersooq lægger arm i betændt boligsag

Men i februar i år gav Indenrigsafdelingen et påbud til Kommuneqarfik Sermersooq om at stoppe med at indgå de omtalte lejeaftaler.

Påbuddet blev givet ud fra en ”begrundet formodning” om, at kommunens praksis ikke stemmer overens med gældende offentligretlige regler. Det fremgår af den påbudsskrivelse kommunen modtog 12. februar.

Lang venteliste

1913 personer står på venteliste til en bolig i Nuuk hos kommunens boligselskab Iserit. I gennemsnit er ventetiden til en bolig i Nuuk på 11 år hos det kommunale boligselskab. Charlotte Ludvigsen frygter, at sagen kan koste boliger til almindelige borgere, hvis den bliver ved med at trække ud.

- Konsekvensen er jo, at der er endnu længere ventetid til at få en bolig, siger Charlotte Ludvigsen.

Tilsynsrådet har også besluttet, at kommunen skal udlevere det materiale, som Indenrigsafdelingen forlanger at få udleveret i sagen.

Og ifølge Klaus Georg Hansen har Indenrigsafdelingen efter rådets beslutning henvendt sig til kommunen for at få udleveret de dokumenter, som afdelingen mener, at den mangler for at få det fulde overblik i tilsynssagen.

LÆS OGSÅ Boligsag bejler til Tilsynsrådets bord

Det gælder blandt andet dokumenter, der handler om den politiske beslutningsproces i kommunen. Men ifølge borgmesteren har tilsynet i Indenrigsafdelingen hele tiden haft adgang til at læse kommunens politiske dagsordener. Det gælder både de åbne og de lukkede dagsordener.

 Derudover bliver der ifølge borgmesteren bedt om dokumenter, som kommunen ikke ligger inde med.

- Vi har svaret dem, at det er svært for os at aflevere dokumenter, som vi ikke er i besiddelse af, siger Charlotte Ludvigsen.