Selvstyret og Sermersooq lægger arm i betændt boligsag
- Jeg synes, det er træls at bruge så mange kræfter på juristeri i stedet for at skabe resultater, som borgerne kan mærke.
Sådan siger Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Charlotte Ludvigsen, om en betændt sag om boliger og paragraffer mellem kommunen og selvstyret.
Tvisten har stået på siden foråret 2019. Den handler om, hvorvidt kommunens praksis med at fremleje boliger til helt almindelige borgere har været ulovlig.
Fakta om boligsagen
I februar gav Indenrigsafdelingen et påbud til Kommuneqarfik Sermersooq om at stoppe med at indgå lejeaftaler med det formål at fremleje til permanent beboelse, hvor kommunen stiller med en underskudsgaranti.
Påbuddet blev givet ud fra en begrundet formodning om, at den praksis ikke stemmer overens med gældende offentligretlige regler.
Kommunen har benyttet den praksis siden 2015 og skabt 416 boliger på den måde.
Indenrigsafdelingen er fortsat i gang med at indhente dokumenter og oplysninger i sagen, som kan ende med at blive bragt for Tilsynsrådet.
Indenrigsafdelingen hører under Formandens Departement og fungerer som et sekretariat for Kommunernes Tilsynsråd.
Tilsynsrådet fører tilsyn med, at kommunalbestyrelserne i deres forvaltning overholder styrelsesloven og reglerne om offentlig ret.
Kilde: Påbudsskrivelse fra Formandens Departement og naalakkersuisut.gl
Siden 2015 har kommunen lejet boliger fra private investorer for at gøre noget ved boligmanglen i Nuuk. Den løsning er der indtil videre kommet 416 boliger ud af.
Men kommunens udgifter til lejeaftalerne med de private bygherrer er større, end indtægterne fra beboernes husleje. Det betyder, at kommunen ved hver af lejekontrakterne skal dække et underskud.
Ordningen har for eksempel i år kostet kommunen 11 millioner kroner, og de kommende tre år koster aftalerne kommunen 17 millioner kroner årligt.
Det kan lyde af meget, men kommunen forsvarer sig med, at det er den billigste løsning for kommunekassen. Alternativet er nemlig at bygge selv - og det er endnu dyrere.
Påbud fra Selvstyret
Ikke desto mindre er der tale om en underskudsforretning, som strider mod lejelovgivningen og kommunernes pligt til at handle økonomisk forsvarligt.
Det vurderer advokatfirmaet Poul Schmith, som har set på sagen for selvstyret.
På baggrund af udredningen fra advokatfirmaet har selvstyret givet kommunen et påbud om at stoppe med at indgå de omtalte lejeaftaler, mens de undersøger sagen nærmere.
Fra kommunens side har advokatfirmaet Horten set på sagen. Det har modsat vurderet, at kommunen ikke overtræder loven og overholder princippet om at handle økonomisk forsvarligt.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut vil lukke for offentlige lån til udlejningsboliger
Og selvstyrets påbud undrer Sermersooq-borgmester Charlotte Ludvigsen. Hun fortæller, kommunen ser det som sin pligt til at gøre noget ved boligmanglen i Nuuk og at den model, som kommunen arbejder efter, er den billigste og hurtigste måde at skaffe nye boliger på.
- Der har i årtier været stor boligmangel i Nuuk, og det er kommunalbestyrelsen fast besluttet på at gøre noget ved. Det med at leje boliger ved private er en af de metoder, vi har brugt til at skaffe boliger. Det er rigtig, at det giver underskud, men det giver mindre underskud, end hvis vi selv skulle bygge boligerne, siger Charlotte Ludvigsen.
Ingen nye lejeaftaler
Og der er fortsat lang ventetid på at få en bolig hos det kommunale boligselskab Iserit. Derfor har sagen også konsekvenser for de boligsøgende. For eksempel den studerende, der stadig må bo hos sine forældre, fordi der mangler boliger i Nuuk, lyder det fra Charlotte Ludvigsen.
- Det har den konsekvens, at vi ikke får lejeboliger i øjeblikket, og det ærgrer mig selvfølgelig. Jeg så gerne, at vores arbejde med at nedbringe ventelisten gik meget hurtigere. I øjeblikket har vi 1758 i venteliste hos Iserit. Og det er et meget stort antal. Nogle venter 21 år for at få en bolig, siger Charlotte Ludvigsen.
Indenrigsafdelingen i selvstyret har afvist at stille op til et interview med KNR.
Afdelingschef Klaus Georg Hansen skriver dog i en mail, at afdelingen fortsat er i gang med at indhente oplysninger og dokumenter i sagen, inden den eventuelt vil blive sendt videre til Kommunernes Tilsynsråd.
