Betændt boligsag: Lejer savner sine rettigheder

- Jeg mener, at det er forkert, at vi ikke har klagemuligheder, indleder Birte Nielsen.

Birte Nielsen bor i en af de omstridte boliger, som Kommuneqarfik Sermersooq har lejet fra private bygherrer, og som kommunen efterfølgende har genudlejet til boligsøgende via sit boligselskab, Iserit A/S.

Men da hun er lejer i en bolig, der er bygget og ejet af en privat investor, er hun udelukket fra at kunne klage til boligklagenævnet.

- Vi kan selvfølgelig klage til vores udlejer. Vi får også nogle gange svar på vores klager, når vi har klaget, siger hun.

LÆS OGSÅ Betændt boligsag skal igen for Kommunernes Tilsynsråd

Boligklagenævnet behandler nemlig kun klager over afgørelser, der er truffet i kommunalt- eller selvstyreejede lejemål.

Birte Nielsen undrer sig derfor over, at hun og de øvrige 416 lejere i de omstridte boliger, som Kommuneqarfik Sermersooq har lejet fra private investorer, ikke har en mulighed for at kunne klage til boligklagenævnet.

- For hvis man vil klage over en behandling, man har fået fra sin udlejer, har andre lejere hos offentlige udlejningsboliger mulighed for at kunne klage. De er nemlig berettiget til at kunne klage til boligklagenævnet, mens vi bliver betragtet som lejere hos private, og derfor ikke indgår i boligklagenævnets målgruppe, siger hun.

Huslejestigning på vej

Birte Nielsen har nemlig allerede fået en varsling om huslejeforhøjelse fra næste år. Og det selvom hun bor i et splinterny boligkompleks, som hun flyttede ind i 1. februar i år.

- Jeg har efterlyst boligafdelingens budget for næste år, efter vi fik varsling om forhøjelse af huslejen, men Iserit A/S har undladt at svare på det, da de svarede på min henvendelse, fortæller hun.

Ifølge Birte Nielsen, der har arbejdet i Selvstyrets boligselskab INI A/S inden hun gik på pension, senest som kundedirektør, bliver lejere hos de offentlige udlejere normalt indkaldt til informationsmøde, når huslejen skal forhøjes, hvor lejerne får en forklaring på årsagen til forhøjelsen.

LÆS OGSÅ Tilsynsråd suspenderer omstridt boligpraksis

Men det er ikke sket fra Iserit A/S, da selskabet blot har valgt at sende en varsling pr. brev med følgende begrundelse til huslejeforhøjelsen:

'Årsagen til huslejereguleringen er stigende driftsudgifter, primært reguleringer af den leje, som skal betales til bygningsejer.'

Birte Nielsen ville derfor kunne ønske sig, at boligselskabet Iserit A/S inviterede dem til et orienteringsmøde, så lejerne kan få en grundigere forklaring på forhøjelsen af huslejen.

- Jeg undrer mig også over, at man allerede vil forhøje huslejen til en splinterny bolig, siger hun.

- Så derfor må vi være flere, der savner en uddybende forklaring om, hvorfor Iserit A/S allerede vil forhøje huslejen, mens man samtidig på den anden side også taler om at udlejningsmodellen, der er anvendt mod os, er i strid med loven. Det er utrygt.

Ingen beboerrepræsentanter

For Birte Nielsen ved heller ikke, om hun og de øvrige lejere i den boligblok, de bor til leje i, har ret til at danne en beboerrepræsentation.

- Jeg savner, at vi lejere ikke er i fællesskab. Vi har grund til at være sammen, da vi kan stå stærkere sammen, når vi henvender os til vores udlejer, siger Birte Nielsen, som antager, at der er op mod 100 lejemål i den boligblok, som hun bor i.

Kommuneqarfik Sermersooq overdrog den 1. januar 2018 sine udlejningsboliger til Iserit A/S og Siorarsiorfik - Nuuk City Development A/S.

LÆS OGSÅ Boligsag bejler til Tilsynsrådets bord

Og netop på grund af det bliver Iserit A/S’ boligudlejning betragtet som privat udlejning, står der på Iserit A/S' hjemmeside.

Derfor har kommunale lejere ikke mulighed for at drage nytte af beboerdemokratiet, men:

'Det er dog fortsat muligt for lejerne i en ejendom at vælge beboerrepræsentanter (evt. danne en beboerforening) (§ 27) som kan drøfte alle spørgsmål af betydning i den ejendom som de bor i med Iserit A/S, som også administrerer de boliger som ejes af Siorarsiorfik-Nuuk City Development A/S. Hermed fortsætter beboerdemokratiet i lidt ændret form i de mere nære rammer som fællesskabet i en boligejendom kan skabe.'

En tømrer efterlod spørgsmål

Boligen, som Birte Nielsen flyttede ind til i februar i år, er ny. Men der var, som der kan forekomme i nybyggerier, mangler og fejl, som Birte Nielsen har fået udbedret via sin udlejer.

I den forbindelse har en håndværker været forbi hos Birte Nielsen for at rette op på et vindue i Birte Nielsens bolig. Men denne tømrer har efterladt nogle ubesvarede spørgsmål til Birte Nielsen efter sit besøg.

- Som jeg har nævnt det, kan der forekomme mangler og fejl fra entreprenørens side ved nybyggerier. Det forekommer der jo altid, selvom boligen er flot og i god stand. Som eksempelvis skæve vinduer eller vand, der drypper i wc'et, eller andre forhold, som skal udbedres af entreprenøren og som skal dækkes som garantiarbejde, da boligen er ny, fortæller hun.

Men tømreren, der var inde og justere vinduet hos Birte Nielsen, har fortalt, at entreprenører i lignende privat opførte boliger, som Kommuneqarfik Sermersooq også har genudlejet til borgere, nu ikke længere har ansvar over manglerne, da mange af lejerne i de nævnte boliger ikke udfyldt deres mangellister.

LÆS OGSÅ Selvstyret og Sermersooq lægger arm i betændt boligsag

- Hvis det også har været tilfældet her i vores boligblok, kommer vores boligafdeling til at betale for nogle mangler, som i princippet skulle have været afholdt af entrenøren. Og det vil medføre forøgelse af driftsudgifterne og i sidste ende føre til huslejeforhøjelse, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved også, at vedligholdelsesudgifterne plejer at være lave, når bygningen er ny. Netop fordi boligen er ny. Men jeg finder det ikke rigtigt, hvis denne passer: at regninger, som entrepenøren skulle betale som garantiarbejde, er blevet sendt til boligafdelingen.

Og du frygter, at det kan være tilfældet, eftersom jeres husleje allerede skal forhøjes fra næste år?

- Det vil jeg gerne har afklaret. Vi kan måske blive klogere, hvis vi kan få udleveret budgettet for næste år. Vi ved også, at boligen selvfølgelig må have driftsudgifter. Som til snerydning og andet. Eller til rengøring af opgange. Hvad har man budgetteret det til?, spørger Birte Nielsen.