Første diamant-mine åbnet i Nunavut

aggustip 18-at 2006 11:37

Diamantfeberen i Nunavut steg i går et par grader ekstra. Det skete da områdets første diamantmine, Jericho-minen, officielt blev åbnet. Det fortæller Canadian Press.

Det var ingen ringere end den canadiske premierminister, Stephen Harper, der indviede minen. Han sagde at den vil give økonomien i den nordlige del af landet et skub fremad.

Jericho-minen har betydet en investering på mere end 600 millioner kroner. I øjeblikket arbejder der 120 mand i minen.

Diamanterne fra minen skal sælges af det berømte Tiffany’s i New York.