Norge vært ved arktisk konference

Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Per Berthelsen, deltager i konferencen, der omhandler en lang række emner med relevans for Arktis. Det drejer sig blandt andet om mineraludvinding i de arktiske egne, klimaændringer, havretskonventionsemner og forskning under det internationale polar år.
Per Berthelsen holder også en tale med titlen ”Living off nature” – at leve af naturen, der omhandler retten til bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.
Konferencen finder sted i Tromsø 19.-20.januar 2009.