Vores gæld til det offentlige vokser markant

På to år er vores gæld til det offentlige steget med næsten 80 millioner kroner. Folk har fået færre penge mellem hænderne, lyder det fra Skattestyrelsen.
Skrevet af Peter Bye Andersen
19. maj 2015 12:17

Vi skylder flere og flere penge til det offentlige.

For et par år siden så det ellers ud til, at vi var blevet bedre til at gælden blev mindre og mindre. Men det går den gale vej igen, viser tal i Politik-Økonomisk Rapport 2015.

Lige nu skylder vi svimlende 932 millioner kroner til det offentlige. Det svarer til udgifterne til børnetilskud i 7,5 år, oplyser finans- og skatteudvalget.

Læs også Det går den rigtige vej med befolkningens gæld til det offentlige

Gælden er steget med næsten 80 millioner kroner siden 2013, og vi nærmer os skrækscenariet fra 2011, hvor vi skyldte hele 1,1 milliarder kroner.

Udviklingen overrasker ikke chef i Skattestyrelsen, Kim Neumann. Han peger blandt andet på landets sløje økonomi som forklaring på udviklingen.

- Arbejdsløsheden er stigende og det betyder, at der er færre penge mellem hænderne og dermed udfordringer med at få betalt alle regningerne. Folk skal jo stadig have mad på bordet og det bliver prioriteret. Det forstår jeg udmærket. Men en af udfordringer er, at vi blandt andet ser, at der er stigende restancer (gæld, red.) på husleje, el, vand og varme. Det er som regel et tegn på, at folk har fået færre penge mellem hænderne, siger han.

Det er særligt underholdsbidraget, boligstøttelånet og huslejen, som vi er dårlige til at betale. Lige nu skylder vi 330 millioner kroner alene i underholdsbidrag - det er omkring en tredjedel af den samlede gæld.

Læs også Forsøg skal nedbringe kæmpegæld

Kim Neumann oplever, at folk generelt gerne vil betale deres gæld. Men der er også en gruppe, der bevidst lader være.

- Vi kan konstatere, at ofte når vi er ude og tager dialogen med borgerne, er der faktisk penge til at betale eller starte afdragningsordninger med. Det er tegn på, at man har pengene, men vælger at bruge dem anderledes, siger han og fortsætter:

- Det er ikke en ny tendens. Det er en tendens, der er groet lidt fast. Vi bruger en masse administrative kræfter på at få inddrevet pengene. Vi ville jo helst have pengene ind ad fordøren, så vi kan koncentrere os om dem, der virkelig skylder, og som vi netop skal arbejde langt mere med, siger han.

Læs også Vil du betale andres gæld?

Det er derfor afgørende, at den enkelte borger kommer ud af busken, hvis vi skal have knækket kurven.

- Kom nu ned til os, og tag en snak om den økonomiske situation. Vi vil meget gerne lave en aftale, så man kan komme ud af den her restance og komme videre med sit eget liv. Det er for mange et åg at have på skuldrene at skylde penge til det offentlige. Det vil vi gerne afhjælpe dem med, siger han.

Selvstyret og kommunerne har vedtaget en fælles handlingsplan, der skal nedbringe restancerne.