Vil du betale andres gæld?

Folk der betaler deres husleje, skal ikke længere straffes! Det mener Siumuts Kim Kielsen, der påpeger at de restancer på i alt 85 mio. kr. som lejerne skylder A/S INI, faktisk ender med at belaste de folk der passer deres betalinger til husleje.
Skrevet af Karsten Sommer
26. februar 2013 11:06

Dette skyldes at den nugældende huslejeforordning giver mulighed for at sende regningen for restancerne til andre lejere i boligafdelingen, skriver Kim Kielsen, der vil arbejde for at få ændret forordningen.

- Hvorfor skal de mange lejere der passer deres huslejebetalinger straffes med den restance, som folk der ikke betaler deres husleje skylder boligselskabet, spørger  Siumutpolitikeren.

Lejerne skal ikke belastes økonomisk for det som andre lejere ikke betaler.  Restancerne må dækkes af det offentlige - altså boligejerne,  helt i tråd med hvad et enigt Inatsisartut under efterårssamlingen 2012 pålagde Naalakkersuisut, skriver Kim Kielsen i sit forslag.