Advokat om grønlandske adoptionssager: - Vi ved, at der er noget at komme efter

En lille håndfuld adoptivbørn fra Grønland er lige nu ved at få endevendt omstændighederne i deres første leveår.

Det sker hos advokatfirmaet Ehmer Pramming Advokater i Danmark, som blandt andet har repræsenteret eksperimentbørnene, de juridisk faderløse og kvinderne i spiralsagen.

I foreløbig fire til fem sager vurderer advokat Mads Pramming, at der ikke har været et klart samtykke fra forældrene i Grønland, da deres børn i 1960'erne og 1970'erne er blevet adopteret af par i Danmark.

- Når de undersøger deres egen historie, viser det sig, at deres forældre ikke har ønsket at bortadoptere eller har misforstået, at der var tale om en adoption. På den måde er de i princippet blevet skilt fra deres familie, uden at de selv eller deres forældre havde lyst til det, siger Mads Pramming.

Helt konkret vurderer han og hans kolleger, at der er sket krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som handler om retten til privatliv og familieliv.

- Det er klart, at hvis man adskiller en familie på den måde, hvor staten godkender en adoption, som ikke skulle have været godkendt, har man brudt en familie op. Man har ikke bare forstyrret en familie, men ødelagt et familieliv for barnet og forældrene, siger Mads Pramming.

Forventningen er, at advokatfirmaet kan rejse en stævning mod den danske stat i en eller flere af sagerne i 2024. En stævning er første skridt mod en egentlig retssag.

Anderledes arbejde end andre sager fra Grønland

I sommer kunne KNR fortælle, at en gruppe personer i Danmark med grønlandsk baggrund havde besluttet at få deres adoptionssager vurderet juridisk.

Én af dem er Margrete Johansen, som KNR tidligere har skrevet om.

Ifølge Mads Pramming blev han gjort opmærksom på adoptionssager med rod i papirerne, da han repræsenterede de såkaldte eksperimentbørn i deres sag mod staten.

Siden har han fået flere henvendelser, og lige nu har hans advokatfirma en lille håndfuld sager, hvor de stadig søger efter tilstrækkelig bevismateriale til at føre sagerne til en domstol. Men, siger han:

- Det er en proces, vi er i nu, hvor vi undersøger sagerne, men ikke er i spor i tvivl om, at der er noget at komme efter.

I 2010 udkom rektor ved Ilisimatusarfik og antropolog, Gitte Adler Reimer, med en afhandling om slægtskab i Grønland, hvor hun undersøgte registrerede adoptioner fra 1964 til 1979.

Hun fandt 257 grønlandske børn, som blev adopteret af danske par i perioden. Men hun har tidligere udtalt til KNR, at hun antager, at langt fra alle adoptioner er blevet registreret.

Arbejdet med adoptionssagerne hos Ehmer Pramming Advokater adskiller sig dog fra de sager fra Grønland, som advokatfirmaet tidligere har ført og stadig fører mod den danske stat. 

I sagerne med 'eksperimentet' og den igangværende sag om kvinderne i spiralkampagnen er der tale om en koordineret indsats fra statens side. Men det er ikke umiddelbart tilfældet med adoptionssagerne.

- Vi er nødt til at bevise for hver enkelt person med deres papirer om adoption, at der er noget galt, eller man ikke har gjort tingene ordentligt. Derfor er der lidt større arbejde med individuelt at dokumentere, hvad der er sket for den enkelte. 

Han understreger, at nogle sager også har vist sig at være helt i orden.

Lange udsigter til retssag

På grund af det store papirarbejde for hver klient og på grund af ventetiden hos de danske domstole er det svært at sige, hvornår en eller flere af adoptionssagerne kan blive prøvet ved retten.

Kravet fra klienterne er en anerkendelse af brud på Menneskerettighederne og en økonomisk godtgørelse fra staten - på lige fod med kravene fra eksperimentbørnene.

- Det er klart, at det er anerkendelsen og undskyldningen og retfærdigheden i, at der er nogen, der indrømmer, at det var forkert, som er drivkraften i sådan en sag, siger Mads Pramming.

Han håber dog, at sagerne kan blive afsluttet, før de når til retten.

- Man kan håbe på, at dokumentationen er så stærk, at man vil overgive sig med det samme. Men hvis det skal køre hele vejen gennem det danske retssystem, er det noget, der tager flere år, fra vi starter en sag.

Kommer en eller flere af sagerne for en domstol, vil det også være med et krav om kompensation. Det konkrete beløb vil Mads Pramming ikke oplyse endnu, men forventningen er, at det vil ligge i cirka samme niveau som kravet fra eksperimentbørnene.

De fik i 2022 tilkendt en økonomisk kompensation fra staten på 250.000 kroner hver.

Sker det, at de grønlandske adoptionssager kommer i retten og bliver vundet, vil det få stor betydning for sager om mulig ulovlig adoption af børn til Danmark fra andre steder i verden, vurderer Mads Pramming.

- Så kan det være med til at underbygge, at Danmark ikke var grundig nok i fortiden i de her sager.

Han mener dog, at adoptionssagerne fra Grønland adskiller sig væsentligt i forhold til adoptioner fra for eksempel u-lande.

- De adoptioner, der er foregået i Grønland, har typisk ikke været med lige så meget papirarbejde som i et u-land. Det har nok mere været noget med, at der har været nogle danskere med i Grønland og taget et barn med hjem, siger Mads Pramming.