Endnu en sag på vej: Grønlandske adoptivbørn undersøger mulighed for erstatningssag mod staten

Der kan meget vel være endnu en erstatningssag på vej mod den danske stat. Denne gang fra en gruppe borgere, der som børn blev adopteret væk fra grønlandske forældre til danske par.

Gruppen er foreløbig på syv personer, som ønsker at rejse en sag mod Danmark for ulovlige adoptioner fra Grønland, der skete, før hjemmestyret blev indført.

En af dem er Margrete Johansen, som i 1951 blev bortadopteret til en dansk familie.

- Vi ønsker rent juridisk at opnå en tak, en undskyldning og en erstatning. Det er vist de juridiske termer her, siger hun til KNR.

Gruppen er inspireret af sagsmålene fra eksperimentbørnene, de juridisk faderløse og ofrene for spiralkampagnen.

Margrete Johansen mener dog også, at den danske stat bør sige et officielt tak for de bidrag og evner, som grønlandske adoptivbørn gennem årene har givet til Danmark. 

Hele baggrunden for sagen er, at Grønland fra 1923 til 1976 var omfattet af den danske adoptionslov. Den gav kun ret til "lukkede" adoptioner, hvor alle bånd og rettigheder mellem de biologiske forældre og barnet bliver brudt.

Antropolog og rektor ved Ilisimatusarfik, Gitte Adler Reimer, har tidligere udtalt til KNR, at hun i forbindelse med en afhandling om slægtskab i Grønland erfarede, at ikke alle forældre dengang til fulde forstod, at de for evigt gav deres barn væk ved en adoption.

Opfordrer adoptivbørn til at tage kontakt

KNR har tidligere fortalt Margrete Johansens adoptionshistorie.

Kort fortalt blev hun adopteret som spæd af et dansk par i 1951 i Ilulissat. Parret flyttede samme år til Danmark, hvor hun voksede op med fortællingen om, at hendes mor havde adopteret hende væk, da hun var syg med tuberkulose og døde af det.

Margrete Johansen fik en turbulent opvækst med mange flytninger og uden bånd til Grønland.

Men som 39-årig fandt hun på en rejse til Grønland sin biologiske familie og sin mor og erfarede, at moren aldrig havde givet sit samtykke til en adoption.

Rektor Gitte Adler Reimer foretog i 2010 en optælling, som viste, at mindst 257 grønlandske børn er blevet adopteret af danske par i årene 1964 til 1979. Men formentlig er antallet større.

Og nogle af dem vil Margrete Johansen og gruppen, som nu ønsker at sagsøge staten, meget gerne i kontakt med.

- Vi ved, at der er rigtig mange af os derude, siger hun og tilføjer: 

- Min opfordring til andre grønlandske adopterede er, at I skal henvende jer, så vi kan blive flere. For jo flere, vi er, jo stærkere er vi også.

Meget forskellige opvækst

Margrete Johansen understreger, at opvæksten for de børn, som er blevet bortadopteret fra grønlandske forældre frem til 1979, har været vidt forskellige.   

For nogle har adoptionerne formentlig givet børnene et bedre liv end det, som deres biologiske forældre har kunnet tilbyde.

Men fælles for dem er, at adoptionerne kan være sket på tvivlsomme juridiske grundlag, også ud fra datidens love. Og det bør den danske stat erkende og tage ansvaret for, fordi det var danske myndigheder, der frem til 1979 stod for al adoption i Grønland.

Margrete Johansen og gruppen ønsker derfor samme behandling, som eksperimentbørnene har fået af det officielle Danmark.

- Vi ønsker det samme som dem; nemlig en anerkendelse af, at livet ikke har været nogen dans på roser, siger Margrete Johansen.

Det er advokatfirmaet Ehmer Pramming, der repræsenterer gruppen af grønlandske adoptivbørn.

Firmaet oplyser til KNR, at de er i færd med at undersøge sagen med henblik på overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettigskonvention, og at firmaet prioriterer sagen højt.