Forsker og forfatter støtter Margrete: Hjælp med oplysninger om adoptioner

Der bør være mere hjælp fra Danmark til grønlandske adoptivbørn, så de kan finde oplysninger på deres rødder.

Det mener Margrete Johansen, der i 1951 blev bortadopteret fra Ilulissat og bragt til Danmark af et dansk par. Det skete, mens Grønland endnu var en dansk koloni og underlagt dansk adoptionslov. 

Og derfor bør den danske stat hjælpe grønlandske adoptivbørn fra dengang.

- Jeg tænker, at der skal nogle midler til. Ikke bare penge, men også noget viden og kraft fra et statsligt foretagende, siger Margrete Johansen.

Det er nødvendigt, da det ofte er et tungt arbejde at finde oplysninger, som kan lede adoptivbørnene på sporene af deres rødder. Og arbejdet skal gøres af professionelle, mener Margrete Johansen.

Det skal ikke være et eller anden frivilligt arrangement. Det bliver man slidt op af, siger hun.

Rektor: Undersøg adoptionssager til bunds

Rektor på Ilisimatusarfik og antropolog, Gitte Adler Reimer, lavede i 2010 en afhandling om slægtskab i Grønland, hvor hun undersøgte registrerede adoptioner fra 1964 til 1979.

Hun fandt 257 grønlandske børn, som blev adopteret af danske par i perioden. Men hun antager, at langt fra alle adoptioner er blevet registreret. Derfor er der behov for at grave mere i sagen.

- Jeg tænker, at der stadig er brug for mere grundig undersøgelse af sagen, siger Gitte Adler Reimer.

Hun mener, at mange grønlandske forældre ikke forstod, hvad en adoption efter den daværende danske adoptionslov indebar.

Jeg ved i hvert fald, at man ikke helt til fulde har forstået, at man for evigt har givet sit barn væk, og at man ikke har retten til at se eller fortsat have bånd til sit barn. Det, synes jeg, er tydeligt i nogle af de sager, jeg har kigget på, siger Gitte Adler Reimer.

Også forfatter Iben Mondrup er chokeret over både antallet af adoptionssager før 1979, baggrunden for dem og konsekvenserne af dem. Hun udgav i år romanen "Tabita", som handler om et dansk par, der adopterer to grønlandske børn. 

I den forbindelse researchede hun på flere adoptionssager og blev overrasket over itilgangen til adoptionerne.

- Da jeg begyndte at få kendskab til dem, blev jeg forargret, fordi det vidner om et menneskesyn, som man har haft på det tidspunkt, hvor man forestillede sig, at det at være dansker var bedre end at være grønlænder, siger Iben Mondrup.

Hun mener derfor, at det er på tide, at ønsker fra de nu voksne adoptionsbørn bliver hørt og imødekommet.

Margrete Johansen: Hellere 'tak' end 'undskyld'

For nylig undskyldte statsminister Mette Frederiksen til de seks nulevende børn fra Eksperimentet i 1951. Ifølge Margrete Johansen er en officiel undskyldning for adoptioner som hendes dog ikke afgørende.

Hun så hellere, at man i Danmark viste taknemmelighed for de sager, som Grønland har givet Danmark gennem årene - heriblandt børn.

I stedet for at sige undskyld, skulle man måske hellere sige ’tak’! siger Margrete Johansen.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) har foreslået statsminister Mette Frederiksen, at der bliver lavet en historisk udredning af grønlandske adoptioner før 1979.

Hun mener også, at der skal være hjælp til adoptivbørnene og deres biologiske familier.

- Det kunne være juridisk rådgivning om, hvordan man får adgang til oplysninger, og hvad man så gør, når man finder ud af, hvem ens biologiske familie er, siger Aaja Chemnitz Larsen.