En ide blev pludselig til en travl virksomhed
Det er gået godt siden startskuddet på den nye paintball-bane, Arctic Battlefield.
Siden maj måned har krigere i hjelme og kamuflagedragter skudt med malingkugler og dystet i trupper i Sisimiuts fjelde.
- Det var supertravlt i starten. Jeg arbejdede også ved siden af på Sermitsiaq, så vi havde meget at se til, når vi kom hjem. Når der var bookinger, skulle vi finde ud af, hvornår vi kunne holde spil, afhængigt af vejret og deltagerantallet, siger stifteren af Arctic Battlefield, Tôrtia Reimer-Johansen.
I noget tid havde holdet bag den nye aktivitetsvirksomhed drømt om at sætte lidt liv i byen, og siden åbningsdagen har der været tryk på.
- Det vigtigste for os var at skabe aktiviteter for voksne i byen. For, der er jo mange aktiviteter for børn, men vi ville gerne lave noget spændende for de voksne også. Vi ville gøre byen mere levende. Det var vores hovedidé, fortæller Tôrtia Reimer-Johansen.
Fra tanke til handling
Idéen om en paintballbane har groet i noget tid hos Tôrtia Reimer-Johansen.
Det gav hende lyst til at undersøge hvordan det fungerer i Danmark og i Nuuk, og hvor man køber udstyr henne.
- Efter en grundig research lavede jeg en forretningsplan, og da det viste sig, at projektet både kunne betale sig selv og være til glæde for byen, gjorde vi det – vi gik simpelthen fra tanke til handling, siger hun.
Det var vigtigt for Tôrtia Reimer-Johansen, at forretningsplanen sad lige i skabet.
Men helt nemt har igangsættelsen dog ikke været.
- Først skulle vi have arealtildeling og tilladelse til at bruge et stykke jord – det var det vigtigste. Det var en lang og besværlig proces, før det endelig lykkedes.
- Derfor var det nødvendigt at have en forretningsplan og et godt overblik fra starten, siger hun.
Det kan kun gå fremad
Til næste år har Tôrtia Reimer-Johansen tænkt sig, at rykke virksomheden udenfor Sisimiut for, at lave arrangementer i bygderne.
- I for eksempel Sarfannguaq og Itilleq, for at arrangere paintball-events sammen med lokalbefolkningen. På den måde kan folk i bygderne også få en sjov og fælles oplevelse, siger hun.
Fremtids idéerne lurer også på flere tilbud for deres gæster. Gæsterne bliver nemlig sultne og trætte efter aktiviteterne.
Tôrtia Reimer-Johansen fortæller, at de stadig er i udviklingsfasen, da de først åbnede i maj måned. Løbende noterer de, hvad der fungerer og hvad der kan forbedres for at imødekomme gæsternes behov.
- Vi har lagt mærke til, at folk bliver meget sultne og trætte efter paintball, så vi vil begynde at tilbyde hotdogs, som folk kan forudbestille, så de kan spise efter spillet. Det er vi i gang med at udvikle nu.