Samarbejdspartiet, Atassut og Demokraterne kræver dansk hjælp til socialområdet

- Der er enormt behov for hjælp. En erkendelse alene i Naalakkersuisut af, at jorden brænder under os, er ikke nok.

Det siger folketingskandidat fra Samarbejdspartiet, Louis Sigurdsen, om forholdene på socialområdet.

Han mener, at der er behov for massiv assistance fra danske myndigheder til at løfte indsatsen på socialområdet – både i Tasiilaq og andre steder i Grønland.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut afviser hjælp – danske politikere rækker hånden frem

Og det er Naalakkersuisut, der skal kontakte Danmark og ikke omvendt. Og gerne i dag frem for i morgen.

- Vi synes selvfølgelig, det er Grønland, der skal bede om hjælp. Det er på tide, at vi siger: ’Nu er det nok! Nu skal der andre boller på suppen. Og vi skal have hjælp til et samarbejde.’

Folketinget afsatte i 2017 10 millioner kroner til at forbedre indsatsen hos børn og unge i Grønland frem til 2020. Pengene går til et samarbejde mellem Socialstyrelsen i Danmark og Selvstyret og de grønlandske kommuner, blandt andet til en 'organisering' og vidensopbygning', skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelse.

I et interview til KNR sidste uge, oplyste naalakkersuisoq for sociale anligeender, Martha Abelsen (S) dog, at det alene er selvstyret og kommunerne, der skal løse opgaven. 

LÆS OGSÅ Socialstyrelsen forlænger psykologers indsats i Tasiilaq

Men Samarbejdspartiet foreslår et samarbejde i stil med den indsats, som blev lavet på retsområdet i Grønland for få år siden.

Her hobede sagsbunker sig op hos Grønlands domstole, og ventetiden blev længere og længere på at få en retssag afsluttet. Begge dele blev bragt ned med bidrag fra blandt andet danske jurister og sagsbehandlere.

Når det gælder socialområdet, er det på samme måde behov for alt fra hjælp til opdeling af sagsbunker, hjælp til identificering af ofrene og familierne og handlingsforløb for borgerne, mener Louis Sigurdsen.

Danske penge til lufthavne – også danske penge til børn og unge

Han tager afstand fra Naalakkersuisuts udmelding om, at indsatsen på socialområdet er de grønlandske kommuners og Selvstyrets ansvar.

På andre hjemtagne områder, såsom erhvervsområdet, har Naalakkersuisut nemlig ingen problemer med at modtage store håndsrækninger fra Danmark, påpeger Louis Sigurdsen.

LÆS OGSÅ Hjælp fra Danmark giver ingen mening

- Det er dybt bekymrende, at Naalakkersuisut ikke får startet et samarbejde på socialområdet, når de har hentet 700 millioner kroner til lufthavnsprojektet. Hvorfor ikke skabe på børnenes liv og få skabt et trygt liv og et værdigt liv for vores børn?

Atassut: Vi vil en ny kurs

Også hos Atassut opfordrer folketingskandidat Nikolaj Rosing til at bede Danmark om hjælp.

- Vi har jo bare måtte konstatere, at vores sociale tilbud ikke fungerer, som de er i dag og har ikke gjort det i mange år. Og jeg synes ikke, at det er i orden, at vores børn og unge skal begå selvmord, blive seksuelt misbrugt eller ende i andre former for misbrug, siger han.

Men Atassut har ikke arbejdet på at få massiv hjælp fra danske myndigheder, mens partiet har siddet i Naalakkersuisut. Faktisk har Atassut haft plads i Naalakkersuisut hovedparten af årene siden 2009.

LÆS OGSÅ Tasiilaq har været præget af lappeløsninger

Det er blot en måned siden, at partiet trak sig fra koalitionen.

Hvorfor det ikke er sket, ved Nikolaj Rosing ikke, siger han. Men en række nye medlemmer af partiet vil det helt anderledes nu.

- Alt, hvad der kan hjælpe, vil vi gerne tage imod. Og alt, hvad vi kan lære af, vil vi gerne lære af. Og det er udgangspunktet fremadrettet, siger Nikolaj Rosing.

Også Demokraterne opfordrer mandag Naalakkersuisut til ’uden ophold at begynde realitetsforhandlinger med Danmark om hjælp til socialområdet eksempelvis i form af fagfolk og eksperter’, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Desuden har folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit meddelt, at hun bede Folketinget om hjælp, hvis hun bliver genvalgt 5. juni.