Tidligere eksperimentbarn: Mette Frederiksen må da gerne tage os med til Grønland
- Det er da i orden, at hun gerne vil se os fysisk. Men vi bor jo allesammen i Danmark. Så skal hun tage os med til Grønland? Det må hun da meget gerne, siger 76-årige Kristine Heinesen med smil i stemmen.
Ordene falder efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere på ugen sagde, at hun gerne vil rejse til Grønland for at give en mundtlig undskyldning til de såkaldte eksperimentbørn, der tilbage i 1951 blev sendt fra Grønland til Danmark som led i et siden stærkt kritiseret opdragelsesforsøg.
Statsministeren har allerede sagt undskyld på skrift. Det gjorde hun for præcist et år siden.
Men i forbindelse med en spørgetime i det danske folketing tirsdag kom det frem, at hun er i kontakt med formanden for naalakkersuisut om at planlægge et besøg her i Grønland, så hun kan undskylde personligt.
Virker rigtigt at se os i øjnene
Seks ud af de i alt 22, der var med i det såkaldte eksperiment, lever endnu.
En af dem er altså Kristine Heinesen. Og hun takker gerne ja til en flybillet, hvis Mette Frederiksen inviterer.
- Ja, selvfølgelig. Det manglede da også bare. For det er da i orden, at hun har skrevet et brev, men jeg synes også, hun skal se os i øjnene og sige undskyld.
Eksperimentbørnene
De 22 eksperimentbørn blev sendt til Danmark fra Grønland i 1951.
De havde hovedrollen i et opdragelsesforsøg, hvor målet var at gøre børnene mere danske, så de kunne vende tilbage til Grønland som rollemodeller.
Men da de kom hjem igen, havde de glemt deres sprog og måtte ikke bo hos deres familier. I stedet blev de placeret på et børnehjem i Nuuk.
6 af de 22 lever i dag. De er omkring 80 år.
Hvorfor det?
- Jo, det er da rimeligt nok. Man kan altid skrive et brev og sige undskyld. Men at sige det direkte til os. Det, synes jeg, virker rigtigt.
Hvad vil det betyde for dig?
- Ja, det betyder, at så har hun virkelig ment den undskyldning og set os ind i øjnene. Ligesom hun gjorde med Godhavns-drengene.
Så hvad håber du, kommer til at ske?
- At hun vil indkalde os og sige det til os direkte, siger Kristine Heinesen.
Erstatning sætter endeligt punktum
Hun håber dog også, at undskyldningen følges op af nogle kroner og øre.
En advokat er lige nu i færd med at undersøge, om de seks tidligere eksperimentbørn kan lægge sag an mod staten med det mål at få en erstatning.
Og det vil betyde meget for Kristine Heinesen, hvis det lykkes.
- Ja, så betyder det, at sagen er slut. Helt slut.
Hvorfor er det vigtigt for dig?
- Jo, fordi det har været en hård tid med at skulle forklare alle de her ting i så mange år. At man kommer i tanke om forskellige ting undervejs og har snakket med familien om det. Det har jo været hårdt.
Den danske stat har indtil nu afslået at give erstatning til de seks tidligere eksperimentbørn.
- Selve anerkendelsen af fortidens fejl er det centrale, og at det er vigtigt, at vi med anerkendelsen lærer af de fejl, der tidligere er begået, så historien ikke gentager sig, sagde den danske indenrigsminister Astrid Krag i maj – fem måneder efter, at statsministeren sagde undskyld.
