Syreanlæg og dæmning med radioaktivt affald: Mineselskab mangler svar på 19 miljøspørgsmål
I marts lød det fra både naalakkersuisoq for Råstoffer Vittus Qujaukitsoq (NQ) og mineselskabet Greenland Minerals, at der var fremskridt i Kuannersuit-mineprojektet i Sydgrønland.
Det lød nemlig, at det kun var et spørgsmål om få uger, før Greenland Minerals ville sende ”en endelig VVM-redegørelse” (Vurdering af Virkning for Miljøet). Det lød også, at projektet kunne bevæge sig ind i den næste fase – nemlig en offentlig høring.
Fakta om Kuannersuit-projektet:
- Kuannersuit ligger cirka 7,5 kilometer nord for byen Narsaq.
- Det vil være en åben mine i 700 meters højde.
- Greenland Minerals vil holde minen i drift i 37 år.
- Projektet forventes at skabe 328 grønlandske arbejdspladser, når minen er i drift.
- Området indeholder blandt andet sjældne jordarter, uran og thorium.
- Minen vil producere 3 millioner ton malm om året.
- På 37 år vil minen producere 111 millioner ton restaffald og 111 millioner ton gråbjerg (ubrugt klippemateriale).
Kilde: Grønlands Naturinstitut & Nationalt Center for Miljø og Energi, VSB-rapport.
Det er Miljøstyrelsen, som står for at vurdere Greenland Minerals’ miljørapporter. Men ser man på den seneste vurdering, som KNR har fået aktindsigt i, er der stadig nogle knaster, der skal rettes op på.
Gamle kendinge
På vegne af Miljøstyrelsen er det Grønlands Naturinstitut (GN) og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (GINR), som vurderer de miljørapporter, der kommer fra Greenland Minerals.
Den første VVM-redegørelse fra mineselskabet kom i 2015, og det er nogle velkendte problemer, som de to rådgivere påpeger, at der skal rettes op på.
LÆS OGSÅ Qujaukitsoq i råstofssamråd: IA og demokraterne kræver klarhed om mineprojekt
Det drejer sig blandt andet om, at Greenland Minerals vil bygge to syreanlæg til forarbejdning af de omkring tre millioner ton malm, der forventes at blive udvundet af minen hvert år.
Anlæggene skal bruge mellem 100.000 og 300.000 ton kemikalier og reagenser hvert år. Men de to anlæg nævnes kun kort i VVM-redegørelsen, og mineselskabet beskriver ikke, hvordan anlæggene vil påvirke miljøet.
Søen Taseq
Der er også risiko for, at vand fra søen Taseq ender i det nærliggende drikkevandsreservoir til byen Narsaq.
Ifølge Miljøstyrelsens rådgivere svarer Greenland Minerals ikke klart nok på risikoen for dét, og mineselskabet svarer heller ikke klart nok på risikoen for, at vand fra søen Taseq siver ud i miljøet.
Taseq er centralt for mineprojektet, fordi det er her, at Greenland Minerals vil opbevare restkemikalier, radioaktive stoffer og andre affaldsprodukter fra produktionen – såkaldte tailings.
LÆS OGSÅ Fåreholdere og forening er bekymrede for mineprojekt i Kuannersuit
Det er planen, at disse tailings skal opbevares i to store dæmninger under vandet i Taseq, som skal kunne holde i 10.000 år. Et brud på dæmningerne vil være katastrofale for nærmiljøet, og Miljøstyrelsens rådgivere mener ikke, at Greenland Minerals’ scenarier for et brud på dæmningen er realistiske.
Et brud på dæmningerne kunne for eksempel ske ved et jordskælv. Her konkluderer GEUS, at Greenland Minerals’ rapport ”virker meget overfladisk og hviler på et tyndt og forældet datagrundlag”.
I øvrigt mener Miljøstyrelsens rådgivere, at depoterne slet ikke bør laves i Taseq, men i stedet på land, fordi det er den mest miljøvenlige og langsigtede løsning.
Får og dyreliv
Der er i alt syv punkter, som Miljøstyrelsen og dens rådgivere mener, at der skal styr på, før VVM-redegørelsen kan godkendes.
Derudover er der også en række andre mangler, som Greenland Minerals skal rette op på, inden selskabet kan få en tilladelse til at starte minen op. Det drejer sig blandt andet om, at selskabet ikke har undersøgt de potentielle konsekvenser for får og fåregræsninger i området grundigt nok.
Opdateret VVM-redegørelse 20. maj
I et forsøg på at rette op på de fejl og mangler sendte Greenland Minerals onsdag en opdateret rapport til Miljøstyrelsen.
- Indgivelse af den opdaterede VVM er et andet vigtigt skridt hen imod Greenland Minerals, der skal sikre en minelicens til projektet efter sjældne jordarter i verdensklasse, siger selskabets direktør, John Mair i en pressemeddelelse.
Miljøstyrelsen siger til KNR, at styrelsen nu skal bruge mellem 8 og 12 uger til at vurdere det nye materiale.
LÆS OGSÅ Miljøstyrelsen og GML er i slagsmål om miljørapporter
I april 2019 godkendte Departementet for Erhverv og Energi VSB-rapporten, som er en rapport om de samfundsmæssige konsekvenser ved Kuannersuit-projektet.
En godkendelse af VVM-redegørelsen er dermed det sidste punkt, der står i vejen for, at mineprojekt kan blive sendt i offentlig høring. Under den offentlige høring får befolkningen og andre parter mulighed for at stille spørgsmål til det omtalte mineprojekt.
