Forslag til fiskerilov: Selvstyret risikerer erstatninger på op mod to milliarder

Torsdag aften blev forslaget til en ny lov for landets vigtigste erhverv lagt ud på Inatsisartuts hjemmeside. Blot en uge før, det skal førstebehandles af politikerne i Inatsisartut. 

Fiskerilovsforslaget har skabt en hidsig debat mellem interesseorganisationer, fiskeriselskaber og politikere siden forslaget blev sendt i høring i august.

LÆS OGSÅ Udvalg udviser bekymring for høje fiskeriafgifter

Nu ligger der et lovforslag, som inatsisartut skal førstebehandle på denne samling, og det ser ikke ud til, at debatten vil forstumme. Naalakkersuisut fastholder nemlig de grundlæggende elementer i deres forslag:

• Der indføres en ny måde at beregne kvoteandele i rejefiskeriet.
• Kvotefordelingen for rejer ved vestgrønland ændres fra 43/57 til 50/50 til henholdsvis det kystnære og det havgående fiskeri.
• Der indføres, at Inatsisartut kan fastsætte et opsigelsesvarsel på mindst fem år for de tidsubegrænsede rejelicenser.
• Der indføres en ny model for forsøgsfiskeri, der skal give bedre økonomiske incitamenter til at gennemføre forsøgsfiskeri.
• Der indføres en mulighed for administrativ vedtagelse af bøder og konfiskation af værdier på baggrund af overtrædelse af lovens regler.

De tre førstnævnte ændringer vurderes alle at have en negativ indvirkning på samfundsøkonomien. Overordnet set skyldes dette, at fiskeriet vurderes at blive mere ineffektivt, og at der vil komme ekstra usikkerhed omkring investeringerne i erhvervet som følge af loven.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut udviser total mangel på respekt for demokratiet

Lovforslaget, der blev sendt i høring i sommers, blev heftigt kritiseret for ikke at indeholde nøjagtige beregninger af forslagets konsekvenser for samfundet.

Embedsmændenes samlede vurdering i bemærkningerne til forslaget er, at det vil koste 12 millioner på Grønlands BNP på kort sig og 180 millioner kroner på længere sigt.

Rapport: Erstatningskrav på 2 milliarder

Der er dog denne gang vedhæftet en rapport om forslagets økonomiske konsekvenser fra konsulentvirksomheden Copenhagen Economics. Rapporten konkluderer, at BNP vil falde med op til 180 millioner kroner og landskassen vil miste indtægter for op til 130 millioner kroner på længere sigt. Begge tal er dog behæftet med betydelig usikkerhed, hedder det i rapporten.

LÆS OGSÅ IA åben for at udsætte behandling af fiskerilov

De største rederier har allerede truet Selvstyret med at søge erstatning, hvis loven gennemføres, og om det skriver Copenhagen Economics:

- Vi vurderer, at et eventuelt erstatningskrav og dermed en potentiel udgift på landskassen kan udgøre op til 2 mia. kr.

Politikerne har nu en uge til at sætte sig ind i det omfattende forslag, inden det skal debatteres på samlingens sidste dag 16. november.